NKR: Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis)
Anbefalingerne er under vurdering
Mere end hver femte dansker har høfeber, og tallet er stigende. Høfeber kan både være en sæsonbetinget lidelse, der er forårsaget af allergi over for pollen, eller den kan være forårsaget af husstøvmider, pelsdyr m.m. og dermed give symptomer hele året. Høfeber kan medføre nedsat livskvalitet og sygefravær og ledsages ofte af astma.
Retningslinjen giver anbefalinger vedr. behandling med næsespray, øjendråber, antihistamin, leukotrienantireceptorantagonist og binyrebarkhormon. Desuden giver den anbefalinger vedrørende immunterapi mod græs- og husstøvmideallergi, samt nedbringelse af niveauet af husstøvmider i hjemmet.
Retningslinjen beskriver evidensen på området, og anbefalingerne bygger på denne evidens samt arbejdsgruppens faglige erfaring på området. Retningslinjen kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øvrige vejledninger, anbefalinger med videre på området.
Hvad betyder under vurdering?
I vurderingen bliver der taget stilling til om anbefalingerne lever op til vores kriterier for at udarbejde og/eller opdatere en anbefaling:
- Betydelig sygdomsbyrde (populationsstørrelse, sygelighed, dødelighed)
- Stort ressourceforbrug (dyr behandling, ventetider m.v.)
- Store variationer i praksis (geografiske variationer m.v.)
- Ny risikobetonet teknologi
- Mulige indikationsskred
- Tvivl om tolkning af evidensen
- Uenighed om evidensen på tværs af faglige miljøer/patientorganisationer og borgere
Retningslinje
National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) (pdf)
Quick guide
Kommissorium
Høring
Baggrundsmateriale
Kvalitetsvurderinger
Metaanalyser og risk of bias
Narrative analyser
Søgestrategi og flowcharts
Søgeprotokol for guidelines (opdateret 2018)
Søgeprotokol for sekundær litteratur