xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Danskernes rygevaner - årsrapport 2018

I denne rapport præsenteres et overblik over danskernes rygevaner 2018 med fokus på tobaksrygning, rygestopønske, rygestopadfærd, brug af hjælpemidler til rygestop, rygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen, i hjemmet og i bilen, e-cigaretter og røgfri tobak.

ANALYSER 07 NOV 2019

Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 5.017 danskere i en alder fra 15 år og derover. Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

Rapporten viser, at 17 % ryger dagligt, 6 % ryger lejlighedsvist, og at 32 % tidligere har røget.

En af Sundhedsstyrelsens opgaver er at fremme folkesundheden og i den forbindelse også monitorere og oplyse om danskernes sundhedsadfærd, herunder rygevaner. Rapporten er en del af den løbende monitorering af danskernes rygevaner og kan bruges som opslagsværk bl.a. i forbindelse med forebyggelsesindsatser.