xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Sundhed blandt borgere med etnisk minoritets­baggrund

Udtræk fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021

ANALYSER 20 JUN 2023

Der er stor forskel på sundheden blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund sammenlignet med borgere med dansk baggrund. Forskellene ses i forhold til forhold som fx nedtrykthed, ensomhed, og sundhedsadfærd. Det viser nye tal fra den Nationale Sundhedsprofil 2021.

Ulighed i sundhed handler om systematiske forskelle i sygdom, livskvalitet og leveår mellem forskellige grupper i befolkningen. Der kan fx være systematiske forskelle mellem køn, mellem borgere med forskellig social baggrund og også mellem borgere med forskellig etnisk minoritetsbaggrund og. Uligheden har store omkostninger for det enkelte menneske, familien og for samfundet. Derfor er det vigtigt at afdække, hvor der er uligheder, hvad ulighederne skyldes, og hvordan vi kan reducere uligheden.

I forbindelse med covid-19-pandemien blev det synligt, at der var en social ulighed i forhold til risiko for smitte og konsekvenser af sygdom, ligesom der også var en ulighed i forhold til borgere med etniske minoritetsbaggrund, som ikke alene kunne forklares ved forskelle i socioøkonomi. Den ulighed er tidligere set i forhold til andre sygdomsområder, og derfor er sundhedsprofilen for borgere med etnisk minoritetsbaggrund udarbejdet.

Rapporten afdækker forskelle i sundhed, trivsel og sygelighed blandt personer med etnisk minoritetsbaggrund sammenlignet med personer med dansk baggrund. Formålet er at afdække, hvor ulighederne ses, og derefter at opbygge viden til yderligere indsatser og analyser, som kan indgå i planlægningen på nationalt og lokalt myndighedsniveau.

Sundhed blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund 2021

Rapporten er baseret på undersøgelsen ”Hvordan har du det 2021?", som også er data-grundlaget for Den Nationale Sundhedsprofil 2021 om danskernes sundhed.  

Nyhed

Nyhed fra 20. juni 2023 om sundhed blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund.

Vil du vide mere om Den Nationale Sundhedsprofil?

Få meget mere viden om danskernes sundhed og find relevant materiale på www.sst.dk/sundhedsprofilen