xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Monitorering af forløbstider på kræftområdet 3. kvartal 2024

Denne rapport viser data for forløbstider for kræftpakkeforløb i 3. kvartal 2024. Sundhedsstyrelsen kommenterer på data for forløbstider, som er opgjort af Sundhedsdatastyrelsen.

ANALYSER 28 NOV 2024

I kræftpakkeforløbene har Sundhedsstyrelsen anbefalet, hvor lang tid der bør gå, fra en patient starter i udredning til behandling opstartes (standardforløbstider).

Konkrete forhold som f.eks. anden betydende sygdom (komorbiditet), særligt komplicerede sygdomsforløb eller hensyn til patientens eget ønske kan betyde, at forløbstiden for den enkelte patient afviger fra standardforløbstiden.

Monitorering af forløbstider på kræftområdet 3. kvartal 2024

Resultater for 3. kvartal 2024

Data viser, at 82 % af patienter i kræftpakkeforløb på landsplan blev udredt og behandlet inden for de anbefalede forløbstider i 3. kvartal 2024. Andelen er 2 procentpoint højere end i 2. kvartal 2024.

På det regionale niveau er andelen af registrerede forløb, der blev gennemført inden for standardforløbstiden:

  • 86 % i Region Nordjylland
  • 82 % i Region Midtjylland
  • 84 % i Region Syddanmark
  • 82 % i Region Hovedstaden
  • 74 % i Region Sjælland

Andelen af gennemførte forløb inden for standardforløbstiden er steget i samtlige regioner sammenlignet med 2. kvartal 2024.

  • 40.533 patientforløb blev registreret med udredning i et pakkeforløb for kræft i 2. kvartal 2024.
  • I 9.661 forløb blev kræftdiagnosen bekræftet eller der var fortsat begrundet mistanke om kræft.

Se desuden

Sundhedsdatastyrelsen: Monitorering af kræftområdet