Forebyggelsespakker: Miljø- og teknikområdet
Fysisk aktivitet
Tilbud til borgere med særlige behov (G)
Kommunen tilbyder aktivitetstilbud rettet mod borgere med særlige behov, fx svært overvægtige, ældre med nedsat fysisk funktionsevne, personer med psykisk sygdom, personer med handikap, personer udenfor arbejdsmarkedet og socialt udsatte. Tilbuddene kan udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem kommunen og idrætsforeninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer og/eller private aktører.
Inspiration til handling: ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”33, ”Struktur på sundheden – inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser”34.
Opsporing af børn med motoriske vanskeligheder og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau (G)
Sundhedsplejersker, kommunallæger, pædagoger i dagtilbud og kommunens Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) samarbejder om at opspore børn med motoriske vanskeligheder og/eller meget lavt fysisk aktivitetsniveau. I samarbejde med forældre arbejder disse faggrupper på at forbedre børnenes motorik og fysiske aktivitetsniveau. Sundhedsplejersken vurderer barnets motoriske udvikling ved indskolingsundersøgelsen og henviser ved behov til relevant fagperson.
Indeklima
Langsigtet kommunal strategi for indeklimaindsats (G)
Kommunen udarbejder en langsigtet strategi, som særligt koncentreres om skoler, hvor problemerne er størst, hvor der er mange klager over indeklimaet samt ældre skoler, der er opført før 1995, hvor bygningsreglementet fastsatte krav for ventilation i skoler. Kravene i det gældende bygningsreglement (BR2018) skal følges ved nybyggeri og ved tilbygning, ombygning, ændret brug af en bygning samt ved væsentlige renoveringer af eksisterende byggeri. Men også ved mindre omfattende renovering er det en god ide at overveje, om der kan opnås en indeklimamæssig gevinst.
Indeklimahandlingsplaner på skoler med særlige problemer (G)
Kommunen udarbejder i samarbejde med sundhedstjeneste og kommunens ejendomsadministration en handlingsplan for løsning af indeklimaproblemer. Handlingsplaner kan indgå i kommunens prioriteringer på skoler, hvor der findes problemer, som ikke umiddelbart kan løses.
Inspiration til handling: ”UMV Sådan! til Grundskolen. Værktøj til vurdering af undervisningsmiljøet”18.
Rådgivning og koordination (G)
Kommunen tilbyder løbende skolerne rådgivning om indeklima. Det kan være gavnligt at have en koordinerende funktion, i fx skoleforvaltningen, som sikrer overblik over organisation, kompetencer, udfordringer og indsats på området. Indsamling af oplysninger og erfaringer fra kommunens skoler og formidling af gode eksempler kan indgå i dette arbejde, ligesom kommunerne på tværs kan drage nytte af hinandens viden og erfaringer.
Konkret handlingsplan ved mistanke om indeklimaproblemer (G)
Kommunen sikrer, at der på skolen foreligger en handlingsplan for den praktiske udførelse af udredningen af indeklimaproblemer.
Udredning af indeklimarelaterede helbredsproblemer kan varetages af den kommunale sundhedstjeneste i samarbejde med skolens ledelse, lærere, arbejdsmiljørepræsentanter og kommunens ejendomsadministration. Er der mistanke om alvorlige indeklimaproblemer, om miljøfremmede stoffer eller symptomer som følge heraf, skal den kommunale sundhedstjeneste altid inddrages sammen med kommunens tekniske forvaltning. Den kommunale sundhedstjeneste kan indhente rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Inspiration til handling: ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”20.
Indeklimamålinger (U)
Kommunen gennemfører målinger af indeklima på kommunens skoler ved brug af indeklimaloggere. Indeklimaloggere måler CO2, luftfugtighed, temperatur og støj. Indeklimaloggere kan bruges til at dokumentere forholdene i klasseværelset, men kan også bruges til at påvirke adfærden i klasseværelset, ikke mindst mønstret for udluftning.
Inspiration til handling: Indeklimaloggere kan lånes gratis hos Dansk Center for Undervisningsmiljø18. Kommunens tekniske forvaltning kan også vælge at anskaffe egne indeklimaloggere.
Mental sundhed
Brug naturen som mental sundhedsfremmende arena (U)
Kommunen anvender naturen som arena for det mentalt sundhedsfremmende arbejde. Fx ved indsatser i naturen med fokus på involverende deltagelse og etablering af sociale relationer og fællesskaber mellem borgere. Mental sundhed kan også være et fokuspunkt i byplanlægningen, så parker og byrum planlægges og udvikles med henblik på let adgang til indbydende natur og grønne områder og med særlig fokus på udsatte områder. Der kan tages udgangspunkt i den aktuelle viden om, hvordan ophold i natur og uderum påvirker den mentale sundhed samt hvilke krav, det stiller til karakteristika og kvaliteten af uderum35, 36.
Inspiration til handling: ”Naturens rige: Naturen som arena for mental sundhedsfremme på tværs i kommunerne”37.
Solbeskyttelse
Solsikre legepladser (G)
Kommunen indretter legepladser solsikkert. Kommunens legepladsinspektion tjekker mulighed for skygge på legepladsen.
Inspiration til handling: Find ideer til skygge på legepladsen i Solkampagnens guide ’Leg og hygge i skyggen’, der kan downloades på www.cancer.dk/skyggeguide.
Solbeskyttelse på offentlige arealer (G)
Kommunen sørger for skygge i kommunens parker, på offentlige legepladser og på andre offentlige arealer. Kommunen tager højde for solsikkerhed i forbindelse med byudvikling, så nyetablerede arealer har skyggemuligheder midt på dagen.
Inspiration til handling: Få inspiration til arbejdet med skygge i Solkampagnens guide ’ Leg og hygge i skyggen’, der kan downloades som Ipaper på www.cancer.dk/skyggeguide.
Solbeskyttelse på badesteder (U)
Kommunen sørger for, at der er solbeskyttelse ved badesteder, såsom strande, søer eller udendørsbad i form af parasoller eller solsejl samt at dagens UV-indeks noteres sammen med vand- og lufttemperatur. Kommunen kan også sikre, at der er tilgængelig vandfast, parfumefri solcreme (mindst faktor 15), og at der informeres om solrådene skygge, solhat og solcreme på de udendørs badesteder.
Stoffer
Rådgivning til forældre til teenagere (U)
Kommunen etablerer tilbud om rådgivning målrettet forældre til teenagere med henblik på at styrke relationen mellem den unge og forældrene, støtte forældrene i deres position som rollemodeller, tale med den unge om rusmidler samt håndtere mistanke om brug af rusmidler, herunder kende til tegn på brug af rusmidler. Tilbuddet tænkes sammen med anbefalingen vedr. forældremøder og forældreinddragelse. Tilbuddet bør ses i relation til tilbud om forældreuddannelse til småbørnsforældre, da der er god dokumentation for tidlig styrkelse af forældre/barn relationen mv. – også i relation til stofforebyggelse på sigt. Se forebyggelsespakken om mental sundhed.
Inspiration til handling: ”International Standsards on Drug Use Prevention”1, ”Til forældre på ungdomsuddannelser: Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer”24, ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”26, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”52, ”Viden og dialogredskaber om cannabis for forældre til teenagere”85. Læs mere om forældregrupper hos U-turn91 og hos Unge og Rusmidler92 samt webbaseret rådgivning af forældre og øvrige pårørende hos Netstof90 og Helsingung89.
Politik om stoffer med tilhørende handleplan på kommunens skoler, institutioner og botilbud (G)
Kommunen udarbejder politik med tilhørende handleplan om stoffer for kommunens skoler, herunder produktionsskoler, institutioner og botilbud, for at forebygge brug af stoffer blandt børn og unge. Fokus for handleplanen er, hvordan mistanke og viden om brug af stoffer hos elever/brugere håndteres. Handleplanen skal koordineres med handleplaner om alkohol, tobak og mental sundhed. Der er særligt fokus på unge udenfor uddannelsessystemet, unge der mistrives og unge med psykiske lidelser.
Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”22, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”27, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62.
Stofforebyggelse i udsatte boligområder (U)
Kommunen etablerer en stofforebyggende indsats i boligområder, hvor sociale problemer og stoffer er særligt udbredte. Den stofforebyggende indsats tænkes sammen med den kriminalitetsforebyggende indsats samt sociale indsatser i lokalområdet. Indsatsen kan involvere både private og offentlige aktører, fx idrætsforeninger, gadeplansmedarbejdere, politi, SSP og boligforeninger.
Inspiration til handling: ”Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen”2, ”Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen”3, ”Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kriminalitet”66.
Kort rådgivende intervention til unge med et eksperimenterende eller regelmæssig brug af stoffer (G)
Kommunen tilbyder en kort rådgivende intervention baseret på dokumenterede metoder, fx motiverende samtale (Motivational Interviewing), til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer. Det er vigtigt, at rådgivningen tilbydes kort efter, at stofbruget er blevet kendt, og at der er opmærksomhed på, om den unge har en samtidig psykisk lidelse. Tilbuddet placeres og tilpasses, så det svarer til målgruppens behov, fx i ungerådgivningen eller som udgående tilbud til fx uddannelsesinstitutioner, botilbud, ungdomsuddannelsesvejledning, ungdomsklubber og udsatte boligområder. Rådgivningen bør også tænkes sammen med private rådgivningstilbud til unge, der findes i lokalområdet, fx Headspace. Rådgivningen kan med fordel også tilbydes som en digitalt baseret intervention, fx via mobil eller internet. Forældre og pårørende inddrages ved behov.
Inspiration til handling: ”Hashsamtalen – om unge og hashrygning”11, ”Hashgrupper på ungdomsuddannelser”32, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”International Standards on Drug Use Prevention”1, ”Health and Social Responses to Drug Problems”57, ”Unge i misbrugsbehandling”80, ”Evaluering af forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer”82, ”Netstof – eksempel på webbaseret rådgivning”90.
Støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har et stofbrug (G)
Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har stofproblemer. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med alkoholproblemer samt andre sociale indsatser til udsatte familier, fx familier med forældre med psykiske lidelser.
Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”34, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”35, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”36, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”37, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”38, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”48.
Støtteindsats til familie og pårørende til unge med stofbrug (G)
Kommunen etablerer en støtteindsats/rådgivning til familie og pårørende til unge, hvor der er bekymring om stofbrug eller aktuelt stofbrug. Indsatsen ses i relation til rådgivningsindsatsen til den unge og kan fx omfatte forældre- og familiesamtaler.
Inspiration til handling: Læs mere om forældregrupper hos U-turn91 og hos Unge og Rusmidler92 samt webbaseret rådgivning af forældre og øvrige pårørende hos Netstof90 og Helsingung89.
Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)
Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.
Tidlig opsporing ved personale med borgerkontakt (G)
Kommunens personale, der møder de unge i dagligdagen, bidrager til tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale. Det gælder personale i fx socialforvaltningen, sundhedsplejen, jobcentre, ungdomsklubber, SSP, skoler, ungdomsuddannelsesvejledningen og udsatte boligmiljøer. Det er vigtigt, at personale med borgerkontakt har klare handlevejledninger ift. viderehenvisning af unge med stofbrug/begyndende stofbrug. Der bør være særligt fokus på unge, der mistrives, unge udenfor uddannelsessystemet og unge med en psykisk lidelse. Forebyggelsespakken om mental sundhed indeholder en række anbefalinger til tidlig opsporing i forhold til mental sundhed og trivsel, som bør medtænkes i arbejdet. Forældre og pårørende inddrages, hvis det skønnes relevant. Ved tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende brug af stoffer får man tillige identificeret personer, som allerede har udviklet et regelmæssigt brug af stoffer eller har et decideret stofmisbrug eller afhængighed. Unge med et regelmæssigt brug eller stofmisbrug motiveres til at søge relevante rådgivnings- og behandlingstilbud. Gravide med et stofbrug skal henvises til det regionale familieambulatorium.
Inspiration til handling: ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”62, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”41, ”Handlingsvejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”42.
Tobak
Røgfri miljøer indendørs (G)
Kommunen indfører røgfri miljøer (uden rygekabiner og lignende) indenfor i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, eller hvor kommunen kan stille krav til samarbejdspartnere. Det omfatter egne kommunale bygninger, sportshaller og fritidslokaler, samt leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje.
Røgfri miljøer udendørs, fx røgfri parker, legepladser mv. (U)
Kommunen indfører røgfri udendørsarealer på steder, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, fx kommunale legepladser, parker, busstoppesteder, i nærheden af børneinstitutioner, gågader, udendørs træningsfaciliteter (sports- og fodboldbaner, skaterramper, træningsstationer, matriklerne omkring sportshaller) mv.