xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Medicinsk behandling af osteoporose

Formålet med medicinsk behandling af osteoporose er at bremse sygdommens udvikling. Medicinsk behandling er den mest effektive måde at forhindre yderligere tab af knoglemasse, og forhindre knoglebrud og sammenfald i ryggen. Det gælder både før og efter, man eventuelt har fået knoglebrud.

Osteoporose konsultation

I samarbejde med din læge skal du finde ud af, hvad der er det bedste for dig. Du kan læse mere om de forskellige typer af medicinsk behandling nedenfor.

Der skelnes mellem knoglestyrkende og knogleopbyggende behandling. Den knoglestyrkende behandling kan tilbydes til alle patienter med osteoporose. Den knogleopbyggende behandling tilbydes typisk de patienter, der er hårdest ramt af osteoporose. Det er vigtigt, at du samtidig med medicinen fortsætter med at indtage 1000-1200 mg kalk, og 20-40 mikrogram D-vitamin dagligt.

Alendronat

Langt de fleste med osteoporose tilbydes Alendronat som knoglestyrkende medicin. Det kan du læse mere om nedenfor.

De piller, du får, kan for eksempel hedde Alendronat, Fosamax, Fosavance, Fosastad eller Binosto. Medicinen virker ved at mindske nedbrydningen af knoglerne. På den måde bremses det tab af knoglemasse, som sker med tiden. Medicinsk behandling er det redskab, der bedst mindsker risikoen for at få knoglebrud og sammenfald i ryggen som følge af osteoporose. Ved behandling med Alendronat i tre år, halveres risikoen for at få sammenfald i ryggen. Risikoen for hoftebrud nedsættes med omkring en tredjedel.

Hvis din læge udskriver Alendronat til dig, skal du tage en pille én gang om ugen på samme tidspunkt. Alendronat kan være vanskelig for kroppen at optage, og medicinen optages meget dårligt, hvis den tages samtidigt med mad eller drikke ud over vand. Derfor skal du tage pillen fastende om morgenen med et stort glas vand, mindst 30 minutter før du spiser morgenmad. Du må ikke lægge dig ned, lige efter du har taget pillen, men skal sørge for at sidde eller stå op, indtil du har spist morgenmad. Pillen kan nemlig irritere dit spiserør.

Bivirkninger ved Alendronat

De hyppigste bivirkninger ved Alendronat er smerter i knogler, led og muskler. Det forekommer hos mere end én ud af ti. Nogle oplever maveproblemer som diarré, forstoppelse eller mavebesvær. Det forekommer hos mellem én ud af ti og én ud af 100. Derudover kan du opleve andre, mere sjældne bivirkninger. Du kan læse mere om bivirkninger ved at læse indlægssedlen, som er i medicinpakken, eller du kan spørge din læge til råds. Du kan også læse mere om bivirkninger til denne type medicin på sundhed.dk.

Husk hvis du får bivirkninger af Alendronat, findes der andre behandlingsmuligheder, som din læge kan vejlede om. Din læge kan vælge at henvise dig til en afdeling på sygehuset, som kan varetage behandling af din osteoporose, og rådgive om andre behandlingsmuligheder.

Behandling med Alendronat gives typisk i mindst fem år, men den konkrete varighed af behandlingen afhænger af mange faktorer. Du skal til kontrol med DXA-skanning hvert 2. - 3. år for at vurdere, om der er den ønskede effekt af behandlingen. Hvis lægen vælger at sætte din behandling på pause, er det vigtigt, at du stadig fortsætter med knoglevenlig livsstil, og at du får nok kalk og D-vitamin. Din læge vil kontrollere din osteoporose regelmæssigt med blodprøver eller skanning for at se, om behandlingen skal genoptages.

Anden medicin med samme virkning som Alendronat

Du kan opleve, at lægen udskriver anden medicin, der virker på samme måde som Alendronat. Den medicin, som hedder Risedronat, er ligeså effektiv som Alendronat, og valget afhænger typisk af prisen. Medicinen kan også hedde Zoledronat (Aclasta eller Zoledronsyre), som gives som indsprøjtning én gang årligt, eller Ibandronat (Bonviva), som kan gives som tablet eller som indsprøjtning én gang hver tredje måned.

Denosumab (Prolia)

Hvis du ikke tåler behandling med Alendronat, kan den knoglestyrkende behandling med den medicin, som hedder Denusomab, være en mulighed. Det kan du læse mere om nedenfor.

Ved behandling med Denosumab i tre år, mindskes risikoen for at få sammenfald i ryggen eller hoftebrud betydeligt.

Denosumab gives som en indsprøjtning i låret, maven eller bagsiden af armen hvert halve år. Denosumab forhandles under navnet Prolia. Medicinen er et såkaldt antistof, der virker ved at hæmme nedbrydningen af knoglerne.

Bivirkninger ved Denosumab

De hyppigste bivirkninger af Denosumab er smerter i ben og arme, som forekommer hos mere end én ud af ti. Mellem én ud af ti og én ud af 100 kan desuden opleve mavesmerter eller forstoppelse. Der kan ses andre, mere sjældne bivirkninger, herunder alvorlige infektioner. Du kan læse mere om bivirkninger på indlægssedlen i medicinpakken.

Hvis du får bivirkninger af Denosumab, findes der andre muligheder. Det kan din læge hjælpe dig med. Under behandlingen er det vigtigt, at du får indsprøjtningen med Denosumab hvert halve år.

Hvis der går for lang tid mellem indsprøjtningerne, kan der ske hurtige fald i knoglemasse. Hvis du stopper helt med behandlingen, er det derfor vigtigt, at du påbegynder behandling med et andet lægemiddel mod osteoporose et halvt år efter, du har fået din sidste indsprøjtning med Denosumab.

Kontrol DXA-skanning foretages typisk hvert andet eller tredje år for at vurdere, om der er den ønskede effekt af behandlingen.

Raloxifen

Hvis du er kvinde med osteoporose, vil din læge hyppigst tilbyde knoglestyrkende behandling med Alendronat eller Denosumab. I særlige tilfælde kan din læge dog vælge at tilbyde dig behandling med Raloxifen, som forhandles under navnet Evista.

Knogleopbyggende behandling

Hvis du har osteoporose i svær grad, og har haft sammenfald i ryggen, kan du blive tilbudt knogleopbyggende behandling med stoffet teriparatid. Denne behandling skal startes af en læge på sygehuset. Du kan læse mere om behandling og teriparatid nedenfor.

Ved behandling med teriparatid mindskes risikoen betydeligt for sammenfald i ryggen og andre typer af brud. De indsprøjtninger, du får, hedder Forsteo, Movymia eller Terrosa. Medicinen ligner kroppens naturlige biskjoldbruskkirtel-hormon (PTH), og virker ved at stimulere de knogleopbyggende celler. Derved kan knoglevævets tæthed øges, og risikoen for nye knoglebrud mindskes. Særligt risikoen for sammenfald i ryggen mindskes.

Medicinen skal sprøjtes ind i underhuden med en injektionspen, ligesom ved sukkersyge. Du skal have indsprøjtninger én gang dagligt typisk i to år.

Bivirkninger ved knogleopbyggende behandling

De hyppigste bivirkninger af teriparatid er træthed, kvalme, opkastning, vejrtrækningsbesvær eller hjertebanken. Disse bivirkninger forekommer hos mellem én ud af ti og én ud af 100. Desuden kan du få blodmangel og forhøjet kolesterol i blodet. Nogle oplever derudover muskelkramper eller smerter i ben, arme eller brystkasse, depression, hovedpine, svimmelhed eller øget svedtendens. Du kan læse mere om bivirkninger på indlægssedlen, som er i medicinpakken.

Hvis du får knogleopbyggnde behandling med teriparatid, vil du blive kontrolleret hyppigt med blodprøver, DXA-skanning og samtaler. Hvis du får bivirkninger af teriparatid, findes der andre muligheder. Det kan din læge på sygehuset hjælpe dig med. Efter den knogleopbyggende behandling kan du skifte til et knoglestyrkende lægemiddel.

Læs mere i Rekommandationslisten: Farmakologisk behandling af primær osteoporose

Opdateret 05 DEC 2022