Forebyggelsespakker: Alle kommunens borgere
Alkohol
Støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer (G)
Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Indsatsen skal tilpasses det enkelte barn eller unges behov, og der skal være mulighed for både individuelle og gruppebaserede indsatser. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med stofproblemer samt andre sociale indsatser til sårbare børn og unge.
Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”49, ”Når mor og far drikker – 8 faktablade”23.
Fysisk aktivitet
Fysiske rammer der indbyder til fysisk aktivitet i kommunens institutioner (G)
Kommunen sikrer, at de fysiske rammer, herunder legepladser, øvrige ude samt indendørsarealer, indbyder til aktiv leg og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubtilbud. Brugen af rammerne understøttes fx gennem pædagogiske aktiviteter og mere strukturerede indsatser, som fx aktive frikvarterer.
Inspiration til handling: ”Drøn på skolegården”25, 26, ”Sunde Børn Bevæger Skolen: Legepatruljen, GameBoosters, Kickstarter”27.
Aktiv bevægelseskultur i kommunens institutioner (G)
Kommunen sikrer, at bevægelseskulturen i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubtilbud understøtter, at børnene er fysisk aktive. I arbejdet med bevægelseskulturen foreslås det, at der fokuseres på:
- Mere fysisk aktivitet i løbet af dagen.
- Mindre stillesiddende tid med mobiltelefoner, tablets, spilkonsoller og computere.
- Fremme af gang og cykling mellem hjem og dagtilbud, skole, fritidshjem og klub og ved udflugter i skoletiden.
- Fysiske rammer både ude og inde, der understøtter fysisk aktivitet.
- Regler og normer, der støtter fysisk udfoldelse hos børnene.
Sundhedsplejersken vejleder om motorisk udvikling og fysisk aktivitet i barnets første leveår (G)
Ved hjemmebesøg hos familier med børn i første leveår vejleder sundhedsplejersken i, hvordan forældrene kan styrke barnets motoriske udvikling. Derudover drøfter sundhedsplejersken efter behov hele familiens vaner i forhold til fysisk aktivitet for at fremme sunde bevægelsesvaner hos barnet.
Inspiration til handling: ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”30.
Sundhedsplejersken vejleder om fysisk aktivitet til børn i førskolealderen (U)
Ved hjemmebesøg hos familier med børn i førskolealderen taler sundhedsplejersken efter behov med forældrene om følgende med henblik på at fremme sunde vaner og fysisk aktivitet hos barnet:
- Hele familiens vaner i forhold til fysisk aktivitet.
- Betydningen af fysisk aktivitet.
- Forældrenes muligheder for at være fysisk aktive i hverdagen.
Inspiration til handling: ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”30.
Sundhedstjenesten fokuserer på fysisk aktivitet (G)
Sundhedsplejersken drøfter barnets/den unges fysiske aktivitetsvaner ved ind- og udskolingsundersøgelser og ved de øvrige regelmæssige undersøgelser og samtaler gennem skoleforløbet.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge”31 og ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”32.
Tilbud til børn med motoriske vanskeligheder (G)
Kommunen tilbyder motorisk træning til børn med motoriske vanskeligheder. Træningen kan evt. tilrettelægges som forløb i dagtilbud eller i skolen.
Fremme af fysisk aktivitet og motorik i dagtilbud (G)
Med udgangspunkt i det pædagogiske tema ”krop og bevægelse” og eventuelt også i tilknytning til andre læreplanstemaer arbejdes der med bevægelse og stimulering af børns motorik i dagtilbud.
Inspiration til handling: ”Støt dit barn til aktiv leg og bevægelse”30, ”Kroppen på Toppen”35, ”Krop og bevægelse i dagtilbud”36, ”Hoppeline”37.
Specialiseret rådgivning vedrørende børns motoriske udvikling (G)
Opsporing af børn med motoriske vanskeligheder og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau (G)
Sundhedsplejersker, kommunallæger, pædagoger i dagtilbud og kommunens Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) samarbejder om at opspore børn med motoriske vanskeligheder og/eller meget lavt fysisk aktivitetsniveau. I samarbejde med forældre arbejder disse faggrupper på at forbedre børnenes motorik og fysiske aktivitetsniveau. Sundhedsplejersken vurderer barnets motoriske udvikling ved indskolingsundersøgelsen og henviser ved behov til relevant fagperson.
Hygiejne
Lokale retningslinjer for hygiejne på kommunens skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen udarbejder lokale retningslinjer for kommunens skoler, institutioner, plejecentre og botilbud mv., der kan bruges som værktøj i forhold til at sikre god hygiejne, herunder sikre den nødvendige viden hos medarbejderne om smitteveje, hånd- og uniformshygiejne og generelle infektionshygiejniske retningslinjer.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler”51, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv.”52, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61, ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”34.
Gode fysiske rammer i skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være gode og tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed, herunder håndvaske med håndfrit armatur, flydende sæbe, håndsprit og engangshåndklæder. Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør medtænkes ved renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale hygiejneorganisation.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62 og ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.
Adgang til rådgivning ved infektionsudbrud (G)
Kommunale institutioner har adgang til hygiejnisk rådgivning i kommunen i forbindelse med infektionsudbrud og smitte med resistente eller særligt smitsomme mikroorganismer. Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning, kan kontaktes ved udbrud, enten gennem en repræsentant fra den kommunale hygiejneorganisation eller den kommunale sundhedstjeneste. I mangel på en kommunal hygiejneorganisation kontaktes Styrelsen for Patientsikkerhed direkte fra hjemmeplejen, plejecenteret eller bostedets medarbejdere. I tilfælde af udbrud i dagtilbud og skoler kontaktes sundhedsplejen eller den kommunale sundhedstjeneste, der kontakter Styrelen for Patientsikkerhed ved behov. Almen praksis informerer patienter om forholdsregler for at undgå smittespredning.
Inspiration til handling: Kommunens egen sundhedsberedskabsplan, "Smitsomme sygdomme hos børn og unde. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v."52 , "Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA"63.
God rengøringsstandard på kommunens skoler, dagtilbud, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen sikrer god rengøringsstandard i kommunens institutioner og på kommunale arbejdspladser.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals-og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler”63.
Implementering af infektionshygiejniske retningslinjer (G)
Hjemmepleje og plejecentre, botilbud mv. arbejder efter Statens Serum Instituts generelle infektionshygiejniske retningslinjer, både i borgerens hjem og på institutioner. Det gælder i arbejdet med ældre, kronisk syge børn, for tidligt fødte børn, misbrugere, hjemløse og borgere med udviklingsforstyrrelser, borgere med multiple funktionsnedsættelser eller psykisk sygdom.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren”51.
Tilsyn med hygiejne i dagtilbud og skoler (G)
Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder vejledning om og tilsyn med sundhedsmæssige forhold, herunder oplysning om hygiejne til daginstitutioner, kommunale dagplejer samt skoler. Styrelsen for Patientsikkerhed kan bistå den kommunale sundhedstjeneste i denne rådgivning, og fører ved behov ligeledes tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”65, ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.
Inddragelse af forældre og personale i dagtilbud og skoler (G)
Rådgivning om fysiske rammer i dagtilbud og skoler (G)
Den kommunale sundhedstjeneste rådgiver, ofte i samarbejde med teknisk forvaltning, løbende om gode fysiske rammer, herunder indeklima, rengøring og udluftning i skoler og dagtilbud. Ved nybyggeri og renovering rådgiver teknisk forvaltning, ofte i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste, om gode fysiske rammer.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62 ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52 samt Arbejdstilsynets regler for nybygning og renovering, se amid.dk.
Undervisning af børn og unge i håndhygiejne (G)
Kommunen sikrer, at børn i dagtilbud og skoler løbende får tilbud om undervisning i korrekt håndhygiejne og forebyggelse af infektioner. Indsatsen kan med fordel følges op af årlig egenkontrol.
Inspiration til handling: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”68. Se desuden www.e-bug.eu, der er et undervisningsmateriale til skolernes mellem- og udskolingstrin om mikroorganismer, hygiejne og brug af antibiotika.
Nye familier informeres om god hygiejne ved sundhedsplejersken (G)
Kommunens sundhedsplejersker informerer nye familier om god hygiejne, fx ved hjemmebesøg.
Inspiration til handling: ”Sunde Børn. Til forældre med børn i alderen 0-2 år”69.
Mad og måltider
Handleplaner for mad og måltider i dagtilbud med eller uden frokostordning (G)
Daginstitutionen eller dagplejen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. I de tilfælde, hvor madordningen i en daginstitution omfatter frokostordning, er det et krav, at det skal være et sundt frokostmåltid. Handleplanen for dagtilbud med frokostordning skal omfatte:
- Tilbud om frokost, der følger kostanbefalingerne
For dagtilbud uden frokostordning samt for dagpleje kan det være et fokusområde. Andre fokusområder i handleplanerne kan være:
- Tilbud om mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne, til dagens øvrige måltider
- Adgang til frisk koldt drikkevand
- Tværfagligt samarbejde mellem ledelse, pædagogisk personale og eventuelle madprofessionelle om at koble mad og måltider til de pædagogiske læreplaner
- Fremme af børns viden om og glæde ved smag og sunde måltider
- Inddragelse af børn i at skabe et godt spisemiljø og i konkrete pædagogiske aktiviteter vedrørende mad og måltider
- Inddragelse af forældre og forældrebestyrelser i de valgte fokusområder
- Brug af Måltidsmærket i daginstitutioner71.
Inspiration til handling: ”Guide til sundere mad i daginstitutionen”71, ”Rammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen”72, www.måltidsmærket.dk73, ”Mad i dagplejen”74, www.økologisk-pisemærke.dk75, ” Madleg - inspiration til børns maddannelse og måltidskultur”76, ”Den Nationale Kosthåndbog”67, ”Mad til små - fra mælk til familiens mad”69 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.
Etablering af madordninger i skoler og fritidsordninger (U)
Kommunen, skolen eller fritidsordningen indfører frivillige madordninger og udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:
- Tilbud om mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne
- Forankring af madordningen på skolen eller i fritidsordningen, så ledere, lærere, pædagoger, madprofessionelle, elever, forældre og forældrebestyrelser føler ejerskab og er med til at sikre, at ordningen bruges
- At madordningen indgår i den pædagogiske praksis og undervisning om sundhed på skolerne
- Brug af Måltidsmærket i madordningen77.
Inspiration til handling: ” Fødevarestyrelsens guide - til sundere mad i skolen”77, www.måltidsmærket.dk73, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Den Nationale Kosthåndbog”67 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.
Handleplaner for mad og måltider i skoler og fritidsordninger (G)
Kommunen, skolen eller fritidsordningen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:
- Udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne
- Adgang til frisk koldt drikkevand
- Skemalægning af dagens måltider, så der afsættes tilstrækkelig tid, gerne 30 minutter, til frokost Inddragelse af elever i at skabe et godt spisemiljø
- At gøre måltidet til et fælles projekt, hvor ledere, lærere, pædagoger, madprofessionelle, elever, forældre og forældrebestyrelser samarbejder om at skabe en måltidskultur baseret på fælles værdier
- Brug af Måltidsmærket i en eventuel skolebod eller kantine77.
Inspiration til handling: ”Fødevarestyrelsens guide - til sundere mad i skolen”77, www.måltidsmærket.dk73, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Fem råd om måltidet”78, ”Den Nationale Kosthåndbog”67, ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8, ”Fælles Mål for madkundskab”79 og ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”80.
Sundhedsplejersken rådgiver om amning, mad- og måltidsvaner (G)
Sundhedsplejersken rådgiver i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om amning, spæd- og småbørnskost samt familiens mad- og måltidsvaner.
Inspiration til handling: ”Amning – en håndbog for sundhedspersonale”92, ”Anbefalinger for spædbarnets ernæring”68, ”Mad til små – fra mælk til familiens mad”69, ”Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-2 år”93, ”Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale”68, ”Sunde vaner – før, under og efter graviditet”70 og ”De officielle kostråd”15.
Mental sundhed
Bruge naturen som mental sundhedsfremmende arena (U)
Kommunen anvender naturen som arena for det mentalt sundhedsfremmende arbejde. Fx ved indsatser i naturen med fokus på involverende deltagelse og etablering af sociale relationer og fællesskaber mellem borgere. Mental sundhed kan også være et fokuspunkt i byplanlægningen, så parker og byrum planlægges og udvikles med henblik på let adgang til indbydende natur og grønne områder og med særlig fokus på udsatte områder. Der kan tages udgangspunkt i den aktuelle viden om, hvordan ophold i natur og uderum påvirker den mentale sundhed samt hvilke krav, det stiller til karakteristika og kvaliteten af uderum35, 36.
Inspiration til handling: ”Naturens rige: Naturen som arena for mental sundhedsfremme på tværs i kommunerne”37.
Understøtte nationale partnerskaber og landsindsatser (G)
Kommunen støtter op om nationale og regionale indsatser til fremme af mental sundhed i befolkningen generelt og målrettet udsatte og sårbare målgrupper, fx mennesker der lider af psykiske sygdomme. Eksempelvis ved at etablere samarbejde mellem kommune og regional/national indsats eller følge de angivne råd til, hvad man som kommune kan gøre ift. den konkrete problemstilling.
Inspiration til handling: www.abcmentalsundhed.dk, der arbejder for at fremme befolkningens mentale sundhed og www.en-af-os.dk, der har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark.
Overvægt
Rådgivning om forebyggelse af vægtøgning i forbindelse med rygestop (G)
Rådgivning om forebyggelse af overvægt indgår i kommunens rygestoptilbud.
Inspiration til handling: ”Hold vægten efter dit rygestop”101, ”Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop – en guide til rygestopinstruktører”102 og ”Forebyggelsespakke – Tobak”103.
Oversigt over tilbud til børn og voksne med moderat overvægt (G)
Kommunen har en let tilgængelig oversigt over kommunale og evt. regionale tilbud til børn, unge og voksne med moderat overvægt, der både kan anvendes af borgere og fagpersoner. Oversigten kan indeholde henvisningskriterier og fx vises på kommunens hjemmeside, i sundhedscentret, på kommunale arbejdspladser, på relevante sundhedsportaler, som fx Sundhedstilbud (SOFT-portalen) på www.sundhed.dk116 og via apoteket.
Inspiration til handling: ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97 og ”Sundhedstilbud”116.
Seksuel sundhed
Deltagelse i nationale initiativer (G)
Kommunen understøtter lokal deltagelse i nationale kampagner og undervisningsindsatser med fokus på seksuel sundhed, fx ”Uge Sex”, som henvender sig til grundskoler og ungdomsuddannelser samt nationale indsatser, herunder Sundhedsstyrelsens kondom-kampagner.
Information til borgere med kroniske sygdomme (G)
Borgere med kroniske lidelser får information om, hvordan seksualitet og parforhold kan påvirkes af disse sygdomme, og hvordan eventuelle udfordringer kan håndteres. I det omfang det skønnes relevant, bringes seksuelle emner op i rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom. Det samme gælder i den palliative pleje, hvor støtte til intim kontakt kan være værdifuld. Der er opmærksomhed på særlige behov hos unge mennesker med kronisk sygdom.
Formidling af viden om rådgivningstilbud (G)
Kommunen informerer om relevante informations- og rådgivningstjenester til alle relevante målgrupper.
Inspiration til handling: På www.sexlinien.dk er der adgang til generel rådgivning om sex, krop, køn og følelser. Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark) tilbyder via ”Ungdomstelefonen” råd til LGBT-personer. På www.aidsfondet.dk informeres der bl.a. om check-points for test for hiv og syfilis i de større byer. Headspace tilbyder rådgivning til unge om en række forskellige emner. Find lokale centre på www.headspace.dk På www.sabaah.dk findes rådgivningstilbud til LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund.
Opsporing af seksuelle overgreb (G)
Kommunen etablerer et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Beredskabet skal udformes skriftligt, være vedtaget af kommunalbestyrelsen samt være offentliggjort, så det er tilgængeligt for borgere og fagfolk.
Inspiration til handling: ”Kommunalt beredskab. Vejledningsmateriale til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge”58. Socialstyrelsen tilbyder at rådgive kommuner i forhold til at udvikle, opdatere eller implementere de kommunale beredskaber (www.socialstyrelsen.dk)
Klamydiaopsporing (U)
Kommunen planlægger i samarbejde med regionen særlige indsatser med henblik på at opspore, teste og behandle borgere, der er smittede med klamydia. I den forbindelse viser erfaringer, at hjemmeprøvetagning via internettet har økonomiske fordele og resulterer i, at man får fat i flere smittede. Indsatsen kan indgå i sundhedsaftalen mellem kommune og region. Hjemmeprøvetagningstest adskiller sig fra apotekernes udvalg af hjemmetests, som ikke kan anbefales, fordi de er for upræcise.
Solbeskyttelse
Sundhedstjenesten understøtter solsikkerhed (G)
Sundhedsplejersken vejleder forældre i solbeskyttelse af spædbørn og børn. Skolesundhedsplejersker kan vejlede skolebørn i solbeskyttelse, herunder tale med unge i udskolingen om, hvilke sundhedsrisici, der er forbundet med UV-stråling, herunder også risiko ved brug af solarier.
Solbeskyttelsespolitikker (G)
Kommunens daginstitutioner, dagplejere, skoler, SFO’er, fritidshjem og ungdomsskoler formulerer og vedtager en solpolitik, der beskriver, hvordan de vil beskytte børn og personale i solen, og hvordan de samarbejder med forældrene om solbeskyttelse. Kommunen følger op på institutionernes solbeskyttelse, fx ved at gøre solbeskyttelse til en fast del af tilsynet.
Inspiration til handling: Udkast til solpolitik for daginstitutioner, skoler og SFO’er findes på www.solkampagnen.dk.
Opdateret viden om solbeskyttelse til personale og forældre (G)
Personalet i børneinstitutioner, lærere, sundhedspersonale, forældre m.fl. tilbydes nyeste viden om solbeskyttelse og har kendskab til kommunens og institutionens solpolitik.
Inspiration til handling: Bestil gratis foldere og plakater om solbeskyttelse på www.cancer.dk/webshop.
Stoffer
Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)
Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.
Tobak
Røgfri miljøer indendørs (G)
Kommunen indfører røgfri miljøer (uden rygekabiner og lignende) indenfor i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, eller hvor kommunen kan stille krav til samarbejdspartnere. Det omfatter egne kommunale bygninger, sportshaller og fritidslokaler, samt leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje.
Røgfri miljøer udendørs, fx røgfri parker, legepladser mv. (U)
Kommunen indfører røgfri udendørsarealer på steder, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, fx kommunale legepladser, parker, busstoppesteder, i nærheden af børneinstitutioner, gågader, udendørs træningsfaciliteter (sports- og fodboldbaner, skaterramper, træningsstationer, matriklerne omkring sportshaller) mv.
Røgfri miljøer i samarbejde med lokale foreninger og fritidsmiljøer (U)
Kommunen samarbejder med idrætsforeninger, klubber mv., herunder klubber og foreninger, der låner kommunens lokaler, om røgfrie miljøer, hvor fx trænere og andre voksne ikke ryger. Kommunen kan fx informere klubberne om værdien af røgfri rollemodeller og røgfri rammer, og der kan samarbejdes om at indføre røgfri tilskuertribuner.
Udbygning af samarbejde internt om henvisning til rygestoptilbud (G)
Kommunen udbygger samarbejdet internt med relevante afdelinger (jobcenter, børn- og ungeforvaltning, ældreplejen, den kommunale tandpleje mv.) så borgere systematisk spørges til deres rygevaner og tilbydes henvisning til rygestoptilbud i kommunen.
Inspiration til handling: ”Very Brief Advice – Meget kort rådgivning om rygestop”58, ”Ti skridt til god tobaksforebyggelse – den gode kommunale model”59.
Samarbejde med hospitaler om elektronisk henvisning til rygestoptilbud i kommunen (G)
Kommunen samarbejder med somatiske og psykiatriske hospitaler, hospitalsenheder og/eller afdelinger, der behandler kommunens borgere, om 1) systematisk identifikation af borgere, der er ønsker at holde op med at ryge, og 2) elektronisk henvisning til kommunalt rygestop. Indsatsen kan med fordel ske i samarbejde med andre kommuner i hospitalets optageområde.
Inspiration til handling: VBA-e-læringsprogram www.vba-hospital.dk, ”Samarbejdsaftale om brug af elektroniske henvisninger fra hospital til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud i Region Midtjylland”60, Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering39, Inspirationsark ”Samarbejde med sygehus om henvisning til rygestop” og ”Very Brief Advice (VBA)” www.sst.dk, ”Sundhed for livet – Forebyggelse er en nødvendig investering” (Danske Regioner)61, ”Sygdomsforebyggelse i almen praksis og på sygehuse”62.
Samarbejde med almen praksis om elektronisk henvisning til rygestoptilbud i kommunen (G)
Kommunen samarbejder med almen praksis om 1) systematisk identifikation af borgere, der ønsker at holde op med at ryge og 2) elektronisk henvisning til kommunalt rygestop. Der bør være særligt fokus på henvisning ved rådgivning af kvinder, der ønsker at blive gravide og af gravide, der ryger. Hvis praksispersonalet er uddannede rygestoprådgivere, kan kommunen etablere et samarbejde om afholdelse af rygestopforløb. Tilbuddet bør leve op til anbefalingerne for rygestoptilbud i kommunen.
Inspiration til handling: VBA-e-læringsprogram www.vbametoden.dk, ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”33, Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering39, Inspirationsark ”Samarbejde med almen praksis om henvisning til rygestop” og ”Very Brief Advice (VBA)” www.sst.dk
Samarbejde med privatpraktiserende tandlæger og tandplejere (U)
Kommunen samarbejder med privatpraktiserende tandlæger og tandplejere om 1) systematisk identifikation af borgere, der er ønsker at holde op med at ryge og 2) elektronisk henvisning til kommunalt rygestop. Der bør være særligt fokus på henvisning af gravide, der ryger. Hvis praksispersonalet er uddannede rygestoprådgivere, kan kommunen etablere et samarbejde om afholdelse af rygestopforløb. Tilbuddet bør leve op til anbefalingerne for rygestoptilbud i kommunen.
Inspiration til handling: VBA-e-læringsprogram til tandlæger63, ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”33.
Fleksibelt rygestoptilbud for alle borgere (G)
Kommunen tilbyder fleksible rygestoptilbud til alle borgere, som ønsker at holde op med at ryge. Kommunen bør som minimum tilbyde gruppebaseret rygestoprådgivning. Et fleksibelt tilbud indeholder desuden mulighed for, at borgere med særlige behov kan tilbydes forløb i mindre grupper eller individuel rådgivning. Det kan være relevant i forbindelse med rådgivning af gravide, unge, personer, som ikke taler dansk, hjemløse, psykisk syge mv. Det bør også overvejes at tilbyde rådgivningsforløb både i dagtimerne og om aftenen. Kommunen beskriver konkret, hvordan rygestoptilbuddet tilpasses de nævnte grupper, og evt. flere specifikke målgrupper, for at sikre den fornødne fleksibilitet. Rygestoprådgivningen i kommunen kan enten udgøres af et korps af kommunale rygestoprådgivere, eller kommunen kan indgå kontrakt med en eller flere private leverandører (fx apoteker eller rygestopkonsulenter). Tilbuddet kan også fungere som en kombination af kommunale og private rådgivere. Rådgivning om udtrapning af rygestopmedicin er en integreret del af kommunens tilbud inkl. rådgivning om, at Stoplinien og e-kvit kan benyttes i forbindelse med udtrapning.
Inspiration til handling: ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”33, ”Behandling af tobaksafhængighed – Anbefalinger til en styrket klinisk praksis”9, Rygestop - eksempel fra Aarhus Kommune64, ”Køge Kvitter Smøgerne”65, ”Etniske minoriteter: Tobaksforebyggelse”66, ”Rygestop på dit sprog”67, ”Røgfrihed for alle” www.rogfrihed.dk, ”Få hjælp til rygestop - rygestopaktiviteter for socialt udsatte”68, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” www.sst.dk, ”Fremme af røgfrihed på væresteder, varmestuer og lignende”26.
Samarbejde med apoteker om rygestoptilbud (U)
Kommunen samarbejder med interesserede apoteker, der har uddannede rygestoprådgivere, om at tilbyde rygestop til kommunens borgere. Gennem en samarbejdsaftale sikrer kommunen, at tilbuddet lever op til anbefalingerne for rygestoptilbud i kommunen.
Inspiration til handling: ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”33, ”Samarbejde mellem kommuner og apoteker om lokal forebyggelse og sundhedsfremme – en afdækning af muligheder”69.
Kort ventetid på rygestopforløb (G)
Kommunen sikrer, at borgere kan begynde i rygestopforløb få uger efter, de er blevet henvist eller har udtrykt ønske om at deltage. Dette kan evt. sikres ved samarbejde mellem flere kommuner om etablering af rygestophold eller ved at tilbyde, at borgerne frit kan vælge, i hvilken kommune personen ønsker at deltage i et rygestopforløb. Hvis det ikke er muligt at sikre start inden for få uger, bør kommunen kontakte borgeren løbende for at sikre, at borgerens motivation for at stoppe fastholdes, indtil borgeren kan begynde i et forløb. Kommunen kan fx anbefale borgeren at benytte et af de nationale rygestoptilbud.
Tilskud til rygestopmedicin i forbindelse med rygestopforløb (G)
Kommunen giver tilskud til rygestopmedicin (både receptpligtig og håndkøbsmedicin) til særlige grupper, fx storrygere eller særligt sårbare grupper. Det anbefales, at tilskuddet kobles til et krav om, at borgeren følger et kommunalt rygestoptilbud, samt at tilskuddet udbetales over flere omgange ved personligt fremmøde for at sikre, at borgeren følge rygestoprådgivningen. Kommunen er ansvarlig for, at love og regler vedr. vederlagsfri medicin, som administreres af Lægemiddelstyrelsen, overholdes.
Inspiration til handling: ”Hjælp til rygestop til særlige grupper”70, ”Vederlagsfri udlevering af lægemidler”71, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” samt ”Rygestopmedicin” www.sst.dk
Markedsføring af rygestoptilbud til borgerne (G)
Kommunen markedsfører egne og nationale rygestoptilbud med henblik på at øge andelen af kommunens borgere, der deltager i et rygestoptilbud. Kommunen bruger materiale fra nationale kampagner på tobaksområdet og formidler relevant information til borgerne via de kommunale platforme (sociale medier, hjemmesider, sundhedscentre, folkeskoler etc.) eller ved events i fx butikscentre, på uddannelsesinstitutioner. Kampagneaktivitet kan med fordel planlægges og afvikles i samarbejde med andre kommuner eller med andre aktører, som fx sygehuse, Stoplinien, Sund By Netværket eller Tandlægeforeningen. Kampagnematerialer, der udvikles lokalt, benyttes mere end én gang og stilles til rådighed for andre interesserede.
Inspiration til handling: Inspirationsark vedr. nationale kampagner sendes til kommunerne, når der er relevante kampagner.
Markedsføring af rygestoptilbud målrettet hospitaler og almen praksis (G)
Kommunen markedsfører rygestoptilbud overfor hospitaler og almen praksis, fx ved hjælp af materialer eller tilbud om præsentationer til møder, temadage mv. Målet er at styrke samarbejdet og øge viden hos personalet om kvaliteten i og effekten af kommunens rygestoptilbud samt oplyse om, at rygestop understøtter behandlingsresultater, og at flertallet af rygere ønsker at holde op med at ryge. Markedsføringen kan med fordel foregå i samarbejde mellem flere kommuner i hospitalers optageområde og kan rettes mod flere niveauer i det regionale sundhedsvæsen, herunder regionen, hospitalsledelser, specifikke hospitalsafdelinger, regionale PLO-organiseringer eller praktiserende læger.
Inspiration til handling: ”Sygdomsforebyggelse i almen praksis og på sygehus”62.
Information til detailhandlen (U)
Kommunen informerer detailhandelen (evt. via den lokale handelsstandsforening) om relevant lovgivning vedr. salg og præsentation af tobaksvarer. Det gælder især information om forbuddet mod at sælge tobaksvarer til unge under 18 år, pligten til at spørge om ID, forbud mod salg af snus, forbud mod salg af tobaksvarer uden danske sundhedsadvarsler og forbud mod at udstille tobaksvarer på disk eller reklamere ved skiltning. Særligt fokus kan evt. være på forhandlere i nærheden af skoler, uddannelsesinstitutioner og andre områder, hvor unge færdes, samt på butikker med ansatte under 18 år, som sælger tobak, ligesom rygepolitik/røgfri arbejdstid for alle ansatte bør være et opmærksomhedspunkt på disse arbejdspladser.
Inspiration til handling: www.roegfrifremtid.dk/hvad-kan-du-goere
Opsporing og henvisning hos den kommunale tandpleje (G)
Den kommunale tandpleje spørger systematisk til rygevaner hos både unge og voksne og henviser interesserede til rygestoptilbud i kommunen eller til et af de nationale rygestoptilbud.
Inspiration til handling: VBA-e-læringsprogram til tandlæger63.
Opsøgende rekruttering til rygestoptilbud (G)
Kommunen gennemfører opsøgende indsatser i arenaer, hvor målgrupper, som af forskellige årsager kan have vanskeligt ved selv at opsøge de kommunale tilbud, færdes. Målgruppen er som minimum unge på ungdomsuddannelserne (særligt erhvervsskoler) og produktionsskoler, gravide, der ryger, og deres partner, borgere i udvalgte boligområder, udviklingshæmmede, indsatte i fængsler, psykisk syge, hjemløse og andre socialt udsatte borgere. Det bør overvejes at etablere udgående rygestoptilbud, der tilgodeser de specifikke gruppers særlige behov. Indsatsen kan tænkes sammen med indsats for at markedsføre rygestoptilbud til samme målgrupper.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nærmiljøet”81, ”Få hjælp til rygestop - rygestopaktiviteter for socialt udsatte”68, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” www.sst.dk, ”Køge Kvitter Smøgerne”65, ”Unge og rygning – Inspirationskatalog”54.