xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Forebyggelses­pakker: Ansatte på kommunale arbejdspladser

Alkohol

Alkoholpolitik på kommunale arbejdspladser (G)

Kommunen vedtager en alkoholpolitik for kommunen som arbejdsplads, fx i forlængelse af personalepolitikken. Alkoholpolitikken bør udstikke retningslinjer for indtagelse af alkohol i arbejdstiden og handlevejledninger for, hvordan ledelse og kolleger skal reagere ved bekymring for en medarbejders brug af alkohol. De enkelte arbejdspladser i kommunen kan med fordel udarbejde lokalt tilpassede alkoholpolitikker.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen”13, ”Sundhed og trivsel på arbejdspladsen”43, ”Inspirationshæfte: Alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”25.

Understøtte alkoholpolitik på private arbejdspladser (U)

Kommunen støtter private arbejdspladser i at udarbejde og implementere alkoholpolitikker, fx via konsulentbistand eller ved at samarbejde med fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitikker og alkoholproblemer på arbejdspladsen”60, “Health and social responses to drug problems”57, “Misbrugspolitik og handlingsplan på arbejdspladsen”61.

Alkohol- og rusmiddelpolitik på tværs af ungdomsuddannelsesinstitutioner (G)

Kommunen indgår dialog og samarbejde med lokale ungdomsuddannelser for at sikre en ensartet rusmiddelpolitik på tværs af uddannelserne. En tværgående alkohol- og rusmiddelpolitik skal sikre fælles rammer og normer for unges alkoholforbrug samt ansvarlig udskænkning på ungdomsuddannelserne. Fokus skal være på udfordringer og løsninger i forhold at udarbejde og håndhæve en alkohol- og rusmiddelpolitik, ligesom der skal være fokus på at sikre en ensartethed af alkohol- og rusmiddelpolitikker. Endelig bør det sikres, at forældre involveres i diskussioner om rammerne for alkohol på ungdomsuddannelser.

Inspiration til handling: ”Til ungdomsuddannelsernes lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning”21, ”Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer”22, ”Festkultur og rusmidler i Gymnasieskolen”34, ”Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer”45.

Ansvarlig udskænkning (G)

Kommunen håndterer alkoholbevillingsområdet efter metoden ”Ansvarlig udskænkning”, hvor hensyn til sundhed indgår i bevillingsnævnets arbejde, og hvor der sidder repræsentanter for sundhedsområdet i bevillingsnævnet. Kommunen kan desuden etablere et fast samarbejdsforum, der sikrer, at bevillingsopgaven og opgaven med lejlighedstilladelser løses i et samarbejde mellem politi, alkoholbevillingsindehavere (restauratører mv.), ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger, sportshaller og andre, der typisk får lejlighedstilladelser. I samarbejdet indgås aftaler om at sikre et trygt natteliv, ligesom behovet for kurser for udskænkningspersonale vurderes og etableres. Herudover udarbejder kommunen en samlet restaurationsplan, hvor reduktion af tilgængeligheden af alkohol kan være et centralt fokus.

Inspiration til handling: ”Ansvarlig udskænkning”15, ”Inspirationshæfte Ansvarlig udskænkning - 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik”30.

Retningslinjer for udskænkning ved leje af kommunens lokaler (G)

Kommunen stiller krav til foreninger eller lignende, som lejer kommunens haller, festlokaler etc., om, at der ikke udskænkes alkohol til børn og unge under 18 år.

Inspiration til handling: ”Ansvarlig udskænkning”15, ”Inspirationshæfte Ansvarlig udskænkning - 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik”30.

Forebyggende samtale om alkohol til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug (G)

Kommunen tilbyder en kort rådgivende samtale til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug af alkohol samt til pårørende. Samtalen skal gennemføres af personale, der er kvalificeret til at gennemføre disse samtaler. Tilbuddet tilpasses og placeres, så det svarer til målgruppens behov, fx som et anonymt tilbud eller placeret i sundhedscentre eller som et udgående tilbud til fx uddannelsesinstitutioner eller ældre.

Inspiration til handling: ”Inspirationshæfte Alkoholforebyggelse i kommunen - 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”25, ”Kommunale eksempler alkoholforebyggelse i kommunen – 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats”26, ”Guide til implementering af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol”47.

Støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer (G)

Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Indsatsen skal tilpasses det enkelte barn eller unges behov, og der skal være mulighed for både individuelle og gruppebaserede indsatser. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med stofproblemer samt andre sociale indsatser til sårbare børn og unge.

Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer” 49, ”Når mor og far drikker – 8 faktablade”23.

Kommunen informerer om tilbud (G)

Kommunen informerer om rådgivning og behandling, herunder at rådgivningen og behandlingen er gratis, samt at der er mulighed for at være anonym mv. Ligeledes sikres det, at kommunen formidler information om muligheden for rådgivning på Alkolinjen. Informationen gives fx via kommunens hjemmeside og trykte materialer.

Inspiration til handling: Henvisning til Alkolinjen tlf. 80 200 500 og www.alkolinjen.dk

Informationsindsatser til ældre (G)

Kommunen arrangerer foredrag og temadage målrettet kommunens ældre borgere, hvor emnet alkohol og konsekvenser af alkoholindtag indgår, fx i regi af sundhedscenter, plejecenter eller på kommunens informationsdage for nye pensionister.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet – håndbog til kommunerne”64.

Understøtte nationale informationskampagner (G)

Kommunen understøtter de nationale informationskampagner om alkohol ved at benytte det nationale fokus på alkohol, som et afsæt til at styrke kommunale informations- og forebyggelsesindsatser om alkohol, fx understøtte ansvarlig udskænkning og udvikling af rusmiddelpolitikker på ungdomsuddannelser og arbejdspladser. Herudover kan kommunen bidrage ved at formidle information til særlige målgrupper og arenaer.

Inspiration til handling: www.sst.dk/kampagner

Systematisk tidlig opsporing i jobcentre og ved forebyggende hjemmebesøg (G)

Kommunen sikrer, at der systematisk gennemføres korte opsporende samtaler om alkohol i jobcentre og i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg hos ældre borgere. Det skal ligeledes sikres, at der henvises til behandling eller kort intervention, når der er behov for det. Til brug herfor udarbejdes handlevejledninger til personale. De kan fx indeholde oplysninger om rådgivning og behandling i kommunen eller på Alkolinjen, handleanvisning om underretninger i familier med alkoholproblemer samt en guide til opsporende samtale om alkohol.

Inspiration til handling: ”Guide til implementering - Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale”47, ”Afsluttende evaluering af ”Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper” – tidlig opsporing og indsatser i jobcentre”63, ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”64, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14. Henvisning til Alkolinjen tlf. 80 200 500 og www.alkolinjen.dk

Handlevejledning for opsporing af alkoholproblemer ved bekymring (G)

Der udarbejdes handleplaner for personale med borgerkontakt med henblik på håndtering af bekymring om alkoholproblemer hos borgere. Herunder skal det sikres, at medarbejdere har information om, hvordan de kan tage en samtale om alkohol, og ved, hvor de kan henvise borgere til yderligere hjælp.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68.

Handlevejledninger ved bekymring om alkoholproblemer i familier (G)

Kommunen udarbejder handlevejledninger til medarbejdere med borgerkontakt til brug ved tidlig opsporing, når der opleves bekymring eller mistanke om alkoholproblemer i familier. Handlevejledningen kan indeholde oplysning om muligheder for rådgivning og behandling i kommunen og om underretninger i familier med alkoholproblemer samt guide til opsporende samtale om alkohol. Handlevejledningen til skoler, daginstitutioner, sundhedspleje mv. bør indeholde vejledning til underretning samt beskrive, hvordan institutionen kan støtte børn, der belastes af forældres brug af alkohol.

Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”49

Fysisk aktivitet

Fysiske rammer, der inspirerer til fysisk aktivitet, på kommunens arbejdspladser (U)

De fysiske rammer på kommunens arbejdspladser støtter op om medarbejdernes muligheder for at være fysisk aktive i løbet af arbejdsdagen samt cykling til og fra arbejde. Det sker fx ved at tilbyde:

  • Gode omklædnings- og badefaciliteter.
  • Attraktive, indbydende og velplacerede trapper.
  • Adgang til motionsrum.
  • Cykler til transport til og fra møder.
  • Mødefaciliteter, der giver mulighed for at veksle mellem at stå op og sidde ned.

Tilbud til fysisk inaktive børn, unge, voksne og ældre (U)

Kommunen medvirker til etablering af tilbud målrettet hhv. børn, unge, voksne og ældre, som ikke er fysisk aktive i hverdagen. Det kan fx ske i samarbejde med idrætsforeninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer og/eller private aktører.

Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”6 og ”Bevæg dig for livet”28.

Kommunale arbejdspladser deltager i kampagner til fremme af fysisk aktivitet (G)

De kommunale arbejdspladser deltager i kampagner, der er rettet mod fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen, herunder transport til og fra arbejde.

Inspiration til handling: ”Vi cykler til arbejde”42, ”Tæl skridt”43 og ”Arbejdspladsernes Motionsdag”44.

Mad og måltider

Handleplaner for mad og måltider på kommunale arbejdspladser (G)

Kommunen eller arbejdspladsen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:

  • Udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne, herunder mulighed for fx at købe en sund madpakke eller sund take-away
  • Brug af Måltidsmærket i en eventuel kantine82
  • Adgang til friskt, koldt drikkevand
  • Etablering af en frugt- og grøntordning
  • Etablering af gode rammer for spisepauser, som indbyder til fællesskaber omkring sundere madvaner Understøtte initiativer til sunde tiltag, fx i samarbejde med sundhedsambassadører, der evt. kan være TR/AMR-repræsentanter
  • Individrettede tiltag i form af information, konkurrencer m.v.

Inspiration til handling: ”Fødevarestyrelsens guide – til sundere mad på ungdomsuddannelsen og arbejdspladsen”82, www.måltidsmærket.dk73, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Sund mad på arbejdet – fra målsætning til handling”84, ”Sund mad på arbejdet – et ledelsesansvar”85, ”Firmafrugt – et sundt personalegode”86, ”Den Nationale Kosthåndbog”63, ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8 og ”Mænd, fælleskaber og trivsel”57.

Mental sundhed

Udarbejde politikker til fremme af mental sundhed på kommunale arbejdspladser (G)

Alle kommunens arbejdspladser tager aktivt del i udarbejdelse og gennemførelse af politikker med fokus på fremme af trivsel og forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Politikkerne kan med fordel styrke beskyttende faktorer, der fremmer trivslen på arbejdspladsen, som fx et støttende og trygt arbejdsmiljø samt forebyggelse af stress, samtidig med, at de indeholder handleplaner for håndtering af fx mobning, diskrimination og stress. Politikkerne skal målrettes hhv. medarbejdere og brugere/beboere samt fokusere på både at fastholde medarbejdere, samt give mulighed for en skånsom og fleksibel tilbagevenden til arbejdet efter fx sygemelding.

Inspiration til handling: www.sammenommentalsundhed.dk

Udarbejde personalepolitik med fokus på forebyggelse af stress på kommunale arbejdspladser (G)

Kommunale arbejdspladser udarbejder lokale politikker for reduktion og håndtering af stress31. En samlet indsats til reduktion af stress skal være flerstrenget og bl.a. have fokus på arbejdets tilrettelæggelse og organisering (herunder hensynet til balance mellem privat- og arbejdsliv), at styrke medarbejder og arbejdspladsen i at håndtere udfordringer på arbejdet. Der bør desuden være fokus på ledelsens rolle i forbindelse med forebyggelse af stress, herunder ledelsens holdning og adfærd32, 33, 34.

Inspiration til handling: www.sammenommentalsundhed.dkwww.arbejdsmiljoforskning.dkwww.amid.dk og www.cabiweb.dk

Overvægt

Handleplaner på kommunens arbejdspladser (G)

Kommunale arbejdspladser udarbejder lokale handleplaner for forebyggelse af overvægt på kommunens arbejdspladser. Handleplanerne skal ses i sammenhæng med handleplaner for mad og måltider, fysisk aktivitet og mental sundhed.

Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, i ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.

Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt på kommunens arbejdspladser, botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)

Som led i arbejdet med de ansattes trivsel på kommunens arbejdspladser arbejdes der med at forebygge mobning og stigmatisering relateret til overvægt på arbejdspladsen. Tilsvarende inddrages forebyggelse af mobning og stigmatisering på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud. Fx kan emnet integreres i trivselspolitikker og handleplaner.

Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3 og ”Stigmatisering – debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen”36.

Forebyggelse af overvægt hos ansatte på kommunale arbejdspladser (U)

På kommunale arbejdspladser, hvor medarbejderne er i særlig risiko for at udvikle overvægt, har kommunen forebyggelsestilbud til medarbejdere med moderat overvægt, som ønsker at tabe sig.

Inspiration til handling: ”Små skridt til vægttab – der holder”105, ”10 veje til vægttab”106www.diaetist.dk og www.altomkost.dk

Solbeskyttelse

Retningslinjer for kommunen som arbejdsplads (G)

Kommunen betragter solsikkerhed som en del af arbejdsmiljøet for kommunens ansatte, der opholder sig meget udendørs (vej- og parkansatte, pædagoger osv.). Kommunen vedtager en solpolitik for kommunen som arbejdsplads.

Inspiration til handling: Se forslag til solpolitik for virksomheder med udendørs arbejde på www.cancer.dk/solkampagnen

Stoffer

Undervisning på ungdomsuddannelser samt kommunens institutioner for unge, herunder produktionsskoler og ungdomsklubber mv. (G)

Kommunen understøtter, at der er undervisning og dialog om brug af stoffer og øvrige rusmidler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler, ungdomsklubber mv. Undervisningen kan fx varetages af kommunen som en udgående funktion eller af lærere/medarbejdere på institutionerne. Formålet med undervisningen er at udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af stoffer og rusmidler gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, trivsel, holdningsdannelse, begrænse flertalsmisforståelser samt formidle viden om, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet.

Inspiration til handling: ”Inspirationsmaterialer fra satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer”62, ”PAS - Rusmiddelforebyggende undervisning til erhvervs og produktionsskoler”64, ”AarhusEksperimentet - Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport”50, 51, ”Støtte til sårbare elever - Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen”33, ”Information om stoffer til unge”84.

Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)

Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.

Tobak

Røgfri arbejdstid for kommunale medarbejdere (G)

Kommunen indfører røgfri arbejdstid, dvs. at ingen kommunale medarbejdere må ryge i arbejdstiden. Det anbefales, at røgfri arbejdstid kombineres med tilbud om hjælp til rygestop for dem, der ønsker at stoppe. Røgfri arbejdstid bør også omfatte leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje, håndværkere, konsulenter, gæster mv.

Inspiration til handling: www.hjerteforeningen.dk/roegfriarbejdstid og www.cancer.dk/roegfriarbejdstid

Opdateret 04 APR 2019