Forløbsprogram for rehabilitering og palliation
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2012 et forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Programmet blev revideret i 2018 i forbindelse med Kræftplan IV.
Formålet er, på tværs af sektorer, at sikre kvalitet og sammenhæng i den samlede rehabiliterende og palliative indsats i forbindelse med kræft så
- borgerne får den bedst mulige hjælp og vejledning om deres kræftsygdom og dens eventuelle senfølger.
- den faglige indsats ved rehabilitering og palliation styrkes, ligesom ansvarsfordelingen og organiseringen mellem aktørerne skal præciseres.
Forløbsprogrammet præciserer blandt andet:
- at indsatsen bør tilrettelægges individuelt med fokus på de rehabiliterings- og palliationsbehov, der følger efter en kræftsygdom.
- at forløbsprogrammet har fokus på, at alle mennesker med kræft får vurderet deres behov for rehabilitering og palliation systematisk.
- at der også er fokus på indsatser i forbindelse med senfølger, der er opstået i forbindelse med kræftbehandlingen – også senfølger, der kan opstå mange år efter endt behandling.
Det reviderede forløbsprogram kommer med en række anbefalinger vedrørende ovenstående.
Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft
Anbefalinger for palliative indsatser til boern unge og deres familier
Opdateret 16 JUN 2020