xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Årskonference 2023

"Værdighed i fremtidens ældrepleje" Det var overskriften på årskonferencen den 9. november 2023.

Borger, pårørende og medarbejder på gåtur

Hvert år afholder vi i løbet af efteråret en årskonference, hvor du som fagperson eller leder i ældreplejen kan komme og få ny inspiration og netværke med kolleger fra hele landet – ganske gratis. I 2023 var temaet "Værdighed i fremtidens ældrepleje". 

Se hele programmet for årskonferencen 2023 her

Materiale fra konferencen 2023

Præsentationer og andet materiale fra årskonferencen kan ses her:

Faglig ledelse – hvad er vilkår og praksis for faglige ledelse i ældreplejen? 
Forsker hos VIVE Heidi Hesselberg fortæller om, hvordan vi kan forstå faglig ledelse i praksis. Oplægget vil handle om, hvilke ledelsesstrategier der anvendes i praksis, og hvordan forskellige vilkår har indflydelse på den faglige ledelse.

 

Heidis oplæg

◾ Fremtidens værdige ældrepleje – hvad kan vi forvente 
Charlotte Gjørup, Chef for Ældre og Sundhed, Odense Kommune og Louise Thule Christensen, Chef for Senior, Rehabilitering, Kvalitet og Udvikling, Haderslev Kommune, kommer med hver deres blik på fremtidens ældrepleje. Hvilke udfordringer vil præge? Og hvordan skaber vi sammen en ældrepleje der er både bæredygtig og værdig? De to oplægsholdere interviewes efterfølgende på scenen i en fælles drøftelse af forventninger til fremtiden.

Charlotte Gjørups oplæg

 

Louise Thules oplæg

Eftermiddagens sessioner:

◾ Fra praksis til praksis – nedbringelse af antipsykotisk medicin
På denne session fortalte 9 kommuner om netop deres gode erfaringer med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.

Der blev ikke vist slides på denne session

◾ Når frisættelse er en realitet – erfaringer fra velfærdskommunerne
Viborg og Middelfart Kommuner, der er med den tidligere regerings aftale om frisættelse, fortalte hver især om nogle af deres prøvehandlinger på ældreområdet.

Slides fra Middelfart Kommunes oplæg om frisættelse 

Slides fra Viborg Kommunes oplæg om frisættelse

◾ Faste teams og fælles faglige tilgange

På denne session fortalte Gry Segoli fra Københavns Professionshøjskole sammen med en kommune, der har implementeret faste teams, om den fælles faglige tilgang, den nye organiseringsform har medført, samt om hvilke gevinster, det giver for borgerne, medarbejderne og organisationerne.

Slides fra oplæg om faste teams og fælles faglige tilgange

◾ Hvem er de ufaglærte i ældreplejen?

På denne session fortalte Videnscenter for værdig ældrepleje om de vigtigste resultater fra to nye analyser, der bl.a. kortlægger, hvem de ufaglærte er, og hvorfor de har valgt at arbejde i ældreplejen.

Slides fra opæg om ufaglærte i ældreplejen

◾ Omsorg – en samtalesalon med Jacob Birkler
Hvad er omsorg egentlig, og hvordan drager man omsorg for borgeren? På denne session kunne man møde Jacob Birker, der i perioden 2010 – 2016 var formand for Det Etiske Råd.

◾ Omsorgstræthed – når arbejdet dræner

For første gang er der gennemført en dansk undersøgelse, der går helt tæt på omsorgstræthed som fænomen i ældreplejen. For hvad er omsorgstræthed? Hvordan opleves det af medarbejdere og ledere? Hvad medvirker til omsorgstræthed? Og kan det modvirkes? VIVE-forskerne Sara Lei Sparre og Maya Flensborg Jensen præsenterede resultater fra en ny undersøgelse om omsorgstræthed og lagde op til fælles refleksion og dialog. 

Slides fra oplæg om omsorgstræthed

Tid og sted

Årskonferencen fandt sted på Nyborg Strand den 9. november 2023.

Opdateret 30 JAN 2024