xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Kvalitet er noget, vi taler om

At gøre kvalitet til et emne, vi taler om sammen, er vigtigt for at sikre og udvikle kvalitet i ældreplejen. Brug vores refleksionsspørgsmål til at sætte gang i samtalerne om kvalitet hos jer.

Det er nemt at blive enige om, at det er vigtigt med god kvalitet i ældreplejen – men hvad er egentlig kvalitet, og hvordan kan I arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten? Særligt i denne tid, hvor ældreplejen står over for store forandringer med nye organiseringsformer og en ny ældrelov med bærende værdier som selvbestemmelse, tillid og samspil, er det vigtigt, at kvalitet forbliver på dagsordenen.

Når kvalitet bliver noget, I taler om, bliver det muligt at arbejde systematisk og fælles med og om kvaliteten – både i det helt nære møde med borgeren og på det mere strategiske plan.

Vi har udviklet et sæt refleksionsspørgsmål, som kan kickstarte drøftelserne om kvalitet hos jer, hvad enten I arbejder eller skal til at arbejde med kvalitet på organisationsniveau, på ledelsesniveau lokalt eller på tværs af teams i jeres organisation, på gruppeniveau eller som kollegaer, der tager snakken med udgangspunkt i jeres egne individuelle refleksioner og muligheder ude hos borgeren.

Sådan kommer I i gang

Måske har I bare brug for et enkelt spørgsmål for at komme i gang eller måske giver hele rækken af spørgsmål mening for jer. Tiden I har til rådighed, deltagerne i samtalen og formålet med at have samtalen betyder selvfølgelig også noget for, hvilke spørgsmål I vælger.

Samtalen kan foregå på mange måder. Ved hvert af spørgsmålene kan det give god mening, at deltagerne i samtalen får et par minutter per spørgsmål til at reflektere over, hvad man selv vil svare, inden snakken går i plenum. Har I allerede et godt koncept for fælles refleksion, kan I også vælge at lægge det ned over spørgsmålene, der er foreslået her.

Hent refleksionsspørgsmålene

Opdateret 26 NOV 2024