xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Undervisningsmateriale til læring af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd i ældreplejen

Få inspiration og viden til hvordan du arbejder med at lære af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd. Materialet er udgivet som et led i udmøntningen af ’Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen’.

VIDEN OG INSPIRATION, FILM 26 MAJ 2021

Læring handler om opfølgning og evaluering efter en voldsom episode. Det er vigtigt for at hjælpe de involverede parter videre, og det har samtidig til formål at gøre organisationen, ledere og medarbejdere bedre rustet til at forebygge og håndtere fremtidige episoder. En central del af læring handler derfor også om kompetencer og kvalifikationer. I nedenstående dilemmafilm kan du se og reflektere over et praksisnært dilemma, der knytter sig til læring af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd i ældreplejen.

Dilemmafilmen indgår i slideserien ”Guide: Sådan kommer I godt i gang med læring”, der med afsæt i anbefalingerne indeholder faglig viden, metoder og refleksionsøvelser. Præsentationer kan bruges af faglige ledere, demenskoordinatorer og undervisere til at sætte fokus og understøtte arbejdet med anbefalingerne i praksis.