xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Analyse om omsorgstræthed i den danske ældrepleje

Hvordan oplever og håndterer medarbejdere og ledere omsorgstræthed i dagligdagen? Og hvilke forhold medvirker til eller modvirker omsorgstræthed i praksis? Det kan du læse om i denne rapport, som er én af de første af sin art i en dansk kontekst.

ANALYSER 27 OKT 2023

Videnscenter for værdig ældrepleje har fået gennemført en undersøgelse af, hvordan medarbejdere og ledere oplever og håndterer omsorgstræthed i praksis. Undersøgelsen viser, at omsorgstræthed er et relationelt og progressivt fænomen, som hos den enkelte kan komme til udtryk både fysisk, følelsesmæssigt og gennem adfærd.

Analysen indkredser fire centrale dimensioner af omsorgstræthed:

  • Relationer: Omsorgstræthed opstår gennem og har konsekvenser for forholdet til andre mennesker
  • Tid og udvikling: Omsorgstræthed udvikler sig oftest gradvist og akkumuleres over tid
  • Tegn: Omsorgstræthed kan vise sig både fysisk, følelsesmæssigt og kognitivt samt adfærdsmæssigt
  • Risikofaktorer: Omsorgstræthed kan opstå på baggrund af mange og ofte flere risikofaktorer relateret til organisatoriske rammer og arbejdsvilkår, borgere og pårørende, tilgange til arbejdet og individuelle forhold samt kollegaer og arbejdsmiljø.

Undersøgelsen sætter desuden fokus på, hvordan omsorgstræthed kan håndteres og forebygges i praksis. Den viser, at omsorgstræthed kan håndteres og forebygges på mange niveauer – individuelt, på den konkrete arbejdsplads, i organisationen mere generelt og på samfundsmæssigt og politisk niveau.

Indhold
Hovedresultater
Indledning
Omsorgstræthed i litteraturen
Mødet med omsorgstræthed i praksis
Tegn på omsorgstræthed
Risikofaktorer
Håndtering og forebyggelse
Konklusion
Metode

Analysen henvender sig til alle, som ønsker indsigt i fænomenet omsorgstræthed og viden om, hvordan det kan håndteres og forebygges i ældreplejen.

Analysen er udarbejdet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og bygger på et afgrænset litteraturstudie og kvalitative interviews med 45 medarbejdere og 9 ledere på plejehjem og i hjemmeplejen.

Hent analysen