Temaaften Autisme, når hele familien har en udviklingsforstyrrelse
Arrangeret af Regionspsykiatrien Midt og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter
Familier, hvor der er flere psykiatriske diagnoser på spil, kan opleve en belastningsgrad der påvirker hele familien. Denne temaaften vil vi se på kompleksiteten, når flere familiemedlemmer har autisme diagnose. Vi vil bevæge os fra de diagnostiske kriterier mod hverdagen i en familie, hvor alle har en autismediagnose. Flere familiemæssige områder er på spil, hvor energiforvaltning, tilpasning af krav og forudsigelighed for alle i familien vil være i højsædet.
Vi vil dykke ned i strategier, der kan hjælp til at flere forskellige behov tilgodeses. Her tænkes også på den udfordring, det kan være at skabe, vedligeholde og udvikle relationer og venskaber, samtidig med at der er behov for egen omsorg. Her bliver viden om nærmeste udviklingszone relevant. Ofte kan der opleves stor usikkerhed i forhold til mestringsstrategier, når autismen banker på i hverdagen.
Med håb om en god og lærerig aften vil der være fokus på handlestrategier, autismesymptomer og erfaringer der kan give inspiration til et familieliv, hvor flere har psykiatriske diagnoser.
Pris: 50 kr.