xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Når et barn eller et ungt menneske selvskader

Arrangeret af PsykInfo Region Syddanmark

Mange børn og unge kender til selvskade. Undersøgelser viser, at op til hver femte elev i 9. klasse har skadet sig selv. Når unge selvskader, skyldes det ofte en stor forpinthedsgrad, og at de ikke ser andre udveje.

Selvskaden bliver en måde at mestre livet på. Der kan være mange årsager til, at man begynder at selvskade. Det kan være generel mistrivsel, ensomhed, skilsmisse, problemer i skolen og meget mere. Selvskade er forbundet med stor skam og skyld, og det kan være meget svært for den unge at kæmpe sig ud af den selvskadende adfærd på egen hånd.

Psykolog Sidsel Skovbjerg fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade vil gøre os klogere på, hvad selvskade er, hvorfor det opstår, og hvordan man kan hjælpe barnet eller den unge.

Et medlem af foreningen deler også sin egen personlige historie og fortæller om vejen ud af selvskaden.

Tilmelding kan ske online eller på telefon 99 44 45 46.