Den Islandske model
I Fælles om ungelivet er vi inspireret af den såkaldte ”islandske model”, der sammen med en række andre tiltag bl.a. har betydet, at udviklingen er vendt, så islandske unge ikke længere har et af Europas højeste alkoholforbrug, men i stedet har Europas laveste forbrug.
”Den islandske model” har fokus på de forhold, der beskytter unge og skaber rammerne for et godt og sundt børne- og ungeliv. Det betyder fx, at der arbejdes med at tilbyde unge fællesskaber, hvor alkohol og rygning fylder mindre. På den måde har modellen mindre fokus på at styrke den enkelte unges handlekraft og evne til at sige ”nej”.
Den islandske model fokuserer på de arenaer, der omgiver børn og unge - nemlig familie, fritid, skolen og vennegrupper, og den tager udgangspunkt i fem principper:
Princip 1: Styrk det sociale miljø, så de unge tilbydes inspirerende ungemiljøer uden rusmidler.
Princip 2: Brug lokalsamfundet i sin helhed, så man får en helhedsorienteret indsats og et stærkt samarbejde på tværs af de arenaer, der udgør de unges liv.
Princip 3: Styrk lokal viden og engagér de lokale. Herved får de lokale aktører viden om, hvordan det går med unge i lokalområdet, og de motiveres til at lave en målrettet indsats.
Princip 4: Involvér forskere, politikere, praktikere og borgere til en forenet styrke - herved bliver indsatsen tværfaglig og alsidig.
Princip 5: Løsningen skal matche problemet, hvilket bl.a. betyder, at man skal acceptere, at kulturændringer sker ved et langt sejt træk. Man kan med andre ord ikke forvente et quickfix.
Ofte forbindes den islandske model med en række restriktive indgreb, der blandt andet har resulteret i udgangsforbud for børn og unge i et bestemt tidsrum, men som det fremgår, er den islandske model meget mere end det. I Fælles om ungelivet er vi særligt optagede af den del, der handler om at involvere forældre og fritidsliv i at skabe gode og inspirerende ungemiljøer. Derudover har vi fokus på at arbejde med lokalt data for at sikre, at løsningerne matcher udfordringerne.