xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Skip to content

Ung i Danmark

Hvad vil det sige at være ung i Danmark? Det er der ikke et enkelt svar på. Men der er nogle arenaer, der går på tværs af ungegruppen, og som er betydningsfulde for deres adfærd, trivsel og udvikling. Det handler blandt andet om relationen til forældre, skole, fritid, venner og festkultur.

Ung i Danmark i tal 

Unges relation til forældre

Familien er central for børn og unges hverdag. I løbet af ungdomsårene sker der en stigende løsrivelse fra forældrene. Relationerne til vennerne får en større betydning i de år, hvor unge udvikler deres egen identitet. Selvom børn i stigende grad orienterer sig mod venner og sociale miljøer uden for hjemmet, er forældre stadig en vigtig base.

  • Over 80 % af unge oplever at have fortrolighed med mindst én forælder.

  • Ca. 36 % af forældrene til 15-årige ved altid, hvor deres barn er og kender barnets venner. For 11-årige er tallet 67 %.

  • 77 % af 15-30-årige oplever i høj grad af deres forældre er der, når de har brug for dem.

  • 72 % af piger i 9. klasse oplever støtte fra familien, 81 % af drenge i 9. klasse oplever støtte fra familien.

  • Forældres grænser og regler for alkohol for 15-årige har en beskyttende effekt på unges binge-drikning i aldrene 15 år, 18/19 år og 25/26 år.

Unges skoleliv

Børn og unge tilbringer mange timer i skolen, og skolen udgør derfor en helt central arena i børn og unges liv. Skolen danner en afgørende ramme for børn og unges sociale og psykiske udvikling og spiller en væsentlig rolle for børn og unges trivsel og udvikling generelt.

  • 63 % af pigerne og 78 % af drengene oplever et positivt elevfælleskab i 9. klasse, hvilket er 60 % for piger og 76 % for drenge i 7. klasse.

  • 88 % af eleverne i udskoling har det rigtig godt i skolen.

  • 89 % af gymnasieelever har det rigtig godt i skolen.

Unges fritid

Venner er en vigtig del af unges liv – både i og uden for skolen. Forskning peger på, at deltagelse i og tilknytning til fællesskaber har afgørende betydning for unges mentale sundhed og trivsel . I organiserede fritidsaktiviteter kan de unge opbygge og nyde venskaber og have nærværende og betroede, ansvarsfulde voksne at gå til.

  • 57 % af unge har altid venner/veninder at snakke med, 35 % har for det meste nogen venner/veninder at snakke med.

  • Børn og unge er meget mindre fysisk og meget mere virtuelt sammen med deres venner.

  • Idrætsdeltagelse falder med alderen – fra 62 % i udskoling går til sport i en forening eller klub til 31,6 % blandt de 15-30-årige, som går til sport i en forening eller klub.

  • Ca. 48 % af de unge i 7. – 9. klasse laver regelmæssigt selvorganiserede fritidsaktiviteter uden for en forening eller fitnesscenter. Det vil sige aktiviteter, som ikke foregår i en klub eller forening, fx boldspil med venner, løb, svømning, skating, osv.

  • 43 % af unge på gymnasier og erhvervsuddannelser føler sig ”af og til”, ”ofte” eller ”meget ofte” ensomme.

Unges brug af alkohol, tobak og andre nikotinprodukter samt stoffer

Danske unges brug af rusmidler adskiller sig fra unges rusmiddelbrug i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Danske skoleelever starter med at drikke alkohol i en yngre alder og har et mere fuldskabsorienteret alkoholforbrug end skoleelever i andre europæiske lande. Et højt alkoholindtag hænger sammen med en række skadelige konsekvenser, for eksempel skader, ulykker og vold eller konflikter. Alkoholkulturen blandt unge i Danmark er i overvejende grad en beruselseskultur, hvor alkohol bruges ved specielle lejligheder, i sociale sammenhænge og for at opnå en ’virkning’.

Der er overordnet sket et fald i andelen af børn og unge, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. Sammenlignet med andre europæiske lande ses i ESPAD-undersøgelsen fra 2015 en forholdsvis lav rygeforekomst blandt danske elever i 9. klasse, når man ser på andelen, der nogensinde har røget (39 % blandt danske unge og 46 % blandt europæiske unge generelt). Derimod er der stort set ingen forskel i andelen, der har røget i løbet af de sidste 30 dage (19 % blandt danske unge og 21 % blandt europæiske unge generelt).

Hash er langt det mest udbredte stof, som 16 % af de unge svarer, at de har prøvet. Sammenlignet med gennemsnittet blandt europæiske unge har færre danske unge brugt stoffer, herunder både hash, ecstasy, amfetamin og metamfetamin. På tværs af de forskellige former for illegale stoffer ses et mønster, hvor en større andel blandt drenge end blandt piger har brugt stoffer.

Unges brug af rusmidler

Alkohol

  • Blandt elever i udskolingen har 48 % prøvet at drikke alkohol, mens dette gælder for mere end 87 % af de 15-30-årige.

  • 22 % af pigerne og 27 % af drengene i 9. klasse drikker alkohol ugentligt.

  • 11 % af de 15–årige har prøvet ikke at blive inviteret med til hygge-aften, fester eller lignende, fordi de ikke drikker alkohol.

  • Blandt de 15–30-årige har ca. 33 % drukket fem eller flere genstande på én gang fire eller flere gange inden for de sidste 30 dage. For udskolingen er det ca. 25 %.

  • 44 % af pigerne og 48 % af drengene i 9. klasse har prøvet at være fulde mindst to gange.

Rygning

  • 13,7 % af de 15-17-årige ryger dagligt eller lejlighedsvist.

  • 15 % af pigerne og 10 % af drengene i 9. klasse ryger, og 2 % blandt begge køn ryger dagligt.

  • 8,9 % af de 15-29-årige ryger dagligt.

  • 10,1 % af de 15-29-årige ryger lejlighedsvist.

  • Blandt gymnasieelever ryger 45 % dagligt eller lejlighedsvist. Blandt elever på erhvervsskoler er det ca. 57 %.

  • 33,6 % har prøvet at ryge cigaretter.

  • De fleste, der begynder at ryge, starter, når de er 14-16 år.

  • 21 % i 9. klasse har prøvet e-cigaretter.

  • 12 % har brugt snus, 5 % dagligt i 9. klasse.

Hash og andre stoffer

  • Blandt de 15-30-årige har 30 % prøvet hash.

  • 10 % af elever i 9. klasse har prøvet hash.

  • Mindre end 2,1 % af de unge i udskolingen har prøvet andre stoffer.

  • 7,1 % (15 – 30-årige) har prøvet andre stoffer end hash.

  • Unge, som ikke trives, har en større risiko for at begynde at eksperimentere med stoffer end unge, der trives.

Forskning viser en stærk sammenhæng mellem brug af alkohol, tobak/nikotin, hash og andre stoffer. Eksempelvis er det ofte de samme unge, der har et stort alkoholforbrug og er dagligrygere, som ryger hash. Unge med en tidlig alkoholdebut og/eller et storforbrug af alkohol har en større risiko for at eksperimentere med stoffer end unge, der har et begrænset alkoholforbrug.

God mental sundhed og trivsel er beskyttende faktorer i forhold til at starte et forbrug af stoffer.

Referencer

  1. Statens Institut for Folkesundhed: Skolebørnsundersøgelsen 2022
  2. BørneUngeLiv, Nøgletalsrapporten 2024
  3. Sundhedsstyrelsen, Syddansk universitet, Karakteristika af det mentalt sundhedsfremmende fritidsfælleskab for unge 2023
  4. Sundhedsstyrelsen, Syddansk universitet: Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019