Karakteristika af det mentalt sundhedsfremmende fritidsfællesskab for unge
Rapporten ser på, hvordan organiserede fritidsfællesskaber kan fremme unges mentale sundhed.
Fællesskaber har betydning for unges mentale sundhed og bliver ofte nævnt som en del af løsningen på den stigende mistrivsel blandt unge. Fællesskaber er derfor fokus for denne rapport, som viser, hvad der præcis gør, at organiserede fritidsfællesskaber fremmer unges mentale sundhed.
Rapporten viser, at organiserede fællesskaber kan styrke unges trivsel, når de indeholder fem aktive ingredienser. Ingredienserne gør sig gældende på tværs af en lang række fritidsaktiviteter fra fodbold og dans til kunsthåndværk og musik. De fem ingredienser består i, at man dels skal føle sig tæt knyttet til de andre i fællesskabet. Man skal have mulighed for at udvikle sine evner og sin selvtillid. Man skal have lyst til at deltage, og man skal føle, at fællesskabet er trygt og tillidsfuldt.
Rapporten henvender sig til foreninger, kommuner, organisationer og andre, som arbejder for at understøtte unges trivsel i organiserede fritidsfællesskaber.
Litteraturgennemgangen er gennemført for Sundhedsstyrelsen af en projektgruppe ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
De fem aktive ingredienser er:
Social forbundethed: Unge oplever venskaber, sammenhold og positive sociale relationer med hinanden og den involverede voksne.
Udvikling af kompetencer: Den unge oplever at blive bedre til de færdigheder, som aktiviteten kræver.
Udvikling af selvtillid: Unge udvikler en tro på egne evner og kan bidrage til aktiviteten med deres kompetencer.
Lystbetonet deltagelse: Unge deltager i fritidsfællesskabet af egen lyst og motivation, og ikke grundet andres forventninger.
Tryghed og tillid: Unge oplever fællesskabet som trygt og tillidsfuldt, og som et sted, hvor der er plads til at ’være sig selv’.