Hvornår skal man starte behandling med statin mod højt kolesterol?

Månedsbladet opdateres ikke efter udgivelsen. Indholdet afspejler den aktuelle evidens på udgivelsestidspunktet.

Vær opmærksom på, at der er udgivet et nyt månedsblad om kolesterol og forebyggende behandling med statin. Det nye månedsblad ligger her.

Af Niels C. Heebøll-Nielsen, IRF.

Talrige undersøgelser har vist, at det er muligt at reducere morbiditet og mortalitet af hjerte-karsygdom ved at behandle personer med øget risiko med statin (1).

Det er også kendt, at incidensen af hjerte-karsygdom (CVD) stiger med stigende S-kolesterol, men der er intet knæk på kurven, hvorfor det ikke er muligt at fastsætte en grænse for, hvornår det er fornuftigt at starte behandling af højt kolesterol med statin.

Litteraturen om værdien af primær profylakse med statin er sparsom. Der findes ingen store randomiserede undersøgelser, som har demonstreret signifikant effekt af statinbehandling af personer uden tegn på CVD. En ny metaanalyse om primær profylakse ved behandling med statiner er publiceret (2). Analysen omfatter 19 undersøgelser, som alle viser insignifikant effekt af primær profylakse, men når undersøgelserne opgøres samlet, findes en relativ risiko på 0,93 med 95 % sikkerhedsgrænser 0,87 til 0,99. Der er blot det problem, at undersøgelserne, som indgår i analysen, handler om patienter, der faktisk er syge (diabetikere og personer med perifer arteriel insufficiens) eller i øvrigt har stærkt øget risiko for hjerte-karsygdom (plaque i carotiderne, nyre- og pancreastransplantation mv). Analysen kan ikke tages som udtryk for effekten af statinbehandling af raske personer, altså egentlig primær profylskse.

Måling af S-kolesterol alene er en dårlig prædiktor for CVD. Østerbroundersøgelsen viste, at den gennemsnitlige kolesterolværdi for 50-årige mænd var 6,14 og for kvinder 6,05 mmol/l. Ikke desto mindre angives behandlingsgrænsen for hyperkolesterolæmi flere steder som >5,0 mmol/l. Langt hovedparten af den danske befolkning er således patienter og skal behandles!

Ifølge DSAM's vejledning, skal man beregne den enkelte persons risiko for at udvikle CVD, før man beslutter sig til at behandle hyperkolesterolæmi (3). I denne beregning indgår flere forhold end S-kolesterol: Køn, alder, rygevaner, blodtryk, familiær disposition for CVD. Dertil oplysninger om væsentlige risikofaktorer som diabetes, perifer arteriel insufficiens, cerebrovaskulær sygdom og familiær hyperkolesterolæmi, som skal behandles særskilt med sekundærprofylakse.

En risikovurdering kan beregnes med SCORE-systemet (Systematic COronary Risk Evaluation), som anført i DSAM-vejledningen.

Personer uden tegn på CVD og diabetes med en absolut 10-års risiko for at dø af CVD under 5 % bør almindeligvis ikke behandles med statin uanset kolesterolværdien.

Er risikoen over 5 % vil man i første omgang afvente resultatet af råd om livstilsændringer, før man giver statin.

Ved risiko over 10 % vil det næsten altid være nødvendigt at give statin.

Konklusion

En isoleret måling af kolesterol giver ikke indikation for behandling med statin.

En behandlingsgrænse på 5,0 mmol/l giver ikke mening, med mindre der er tale om manifest kardiovaskulær sygdom eller diabetes.

Referencer

1. Baigent C, Keech A, Kearney PM et al. Efficacy and safety of cholesterol-lowering treatment: prospective meta-analysis of data from 90,056 participants in 14 randomised trials of statins. Lancet. 2005;366:1267-78.
2. Mills EJ, Rachlis B, Wu P et al. Primary prevention of cardiovascular mortality and events with statin treatments: a network meta-analysis involving more than 65,000 patients. J Am Coll Cardiol. 2008;52:1769-81.
3. Dansk Selskab for Almen Medicin 2007. Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis.

Til toppen