xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Skip to content

Syddjurs Kommune

I 2024 blev Syddjurs Kommune udvalgt som én af ti nye programkommuner, der frem til 2027 skal være med til at videreudvikle Fælles om ungelivet. Syddjurs Kommune har fået tildelt Odder Kommune som mentorkommune i programfasen.

Riber Hog Anthonsen, der er formand for Sundheds-og ældreudvalget i Syddjurs Kommune, siger om kommunens ambitioner for programmet:

"Vi er meget glade for at være med i dette spændende tiltag. Det gode liv - ikke mindst når man er ung - bliver til i samspil med andre, og det er gennem en fælles indsats, at vi lykkes bedst. Der er et stort politisk ønske om at skubbe positivt til de unges vaner gennem involvering af de unge selv, deres forældre og øvrige voksne omkring dem. Det kan "Fælles om ungelivet" og ikke mindst det gode samarbejde med vores mentorkommune, nemlig Odder Kommune, hjælpe os med."

Fakta om Syddjurs Kommune

 

Placering: Syddjurs Kommune ligger på Djursland og er en del af Region Midtjylland.

 

Befolkning: Syddjurs Kommune har cirka 44.200 indbyggere, hvoraf omkring 3.600 er unge i alderen 12-18 år.

 

Grundskoler: Syddjurs Kommune har 11 folkeskoler, 6 privat- og friskoler samt 4 efterskoler.

 

Ungdomsuddannelser: Syddjurs Kommune har flere ungdomsuddannelser, herunder gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser, en landbrugsskole og FGU (Forberedende Grunduddannelse).

 

Fritidstilbud: Syddjurs Kommune har mere end 90 idrætsforeninger, spejdergrupper og en lang række øvrige kultur- og fritidstilbud.

Der er et stort politisk ønske om at skubbe positivt til de unges vaner gennem involvering af de unge selv, deres forældre og øvrige voksne omkring dem.

Riber Hog Anthonsen, formand for Sundheds-og ældreudvalget i Syddjurs Kommune

Vi arbejder ud fra tre principper

Datadrevet indsats

Indsamling og formidling af aktuelle og lokale data om børn og unge i alderen 12-18 år i kommunen.

Byg sunde fællesskaber

Beskyttende faktorer

Fokus på stærke fællesskaber og aktive fritidsinteresser som nøgler til at forebygge unges brug af rusmidler.

Styrk fællesskabets rolle

Lokal involvering og mobilisering

Vi mobiliserer forældre og lokalsamfund til aktivt at skabe stærke rusmiddelfri fællesskaber for børn og unge.

Gør indsigt til handling