Thisted Kommune
I 2024 blev Thisted Kommune udvalgt som én af ti nye programkommuner, der frem til 2027 skal være med til at videreudvikle Fælles om ungelivet. Thisted Kommune har fået tildelt Aalborg Kommune som mentorkommune i programfasen.
Header
Lars Sloth, der er direktør for Børne- og familieforvaltningen i Thisted Kommune, siger om kommunens ambitioner for programmet:
”Med vores engagement i ”Fælles om ungelivet” får vi i Thisted Kommune nogle velafprøvede strukturer og arbejdsmetoder, der gør, at vi kan arbejde mere koordineret og effektivt med at skabe rammerne for der gode ungeliv. Fx kommer vi til at arbejde mere dataorienteret, hvilket vil gøre, at vi kan skabe langt mere målrettede indsatser helt lokalt.”
Fakta om Thisted Kommune
Placering: Thisted Kommune ligger i Nordjylland og er en del af Region Nordjylland.
Befolkning: Thisted Kommune har cirka 43.000 indbyggere, hvoraf omkring 3.600 er unge i alderen 12-18 år.
Grundskoler: Thisted Kommune har 14 folkeskoler (inkl. Campus10), 12 privat- og friskoler og 4 efterskoler.
Ungdomsuddannelser: Thisted Kommune har flere ungdomsuddannelser, herunder gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, SOSU-uddannelser og FGU (Forberedende Grunduddannelse).
Fritidstilbud: Thisted Kommune har mere end 130 idrætsforeninger samt flere ungdomsklubber og kultur- og fritidstilbud.
Med vores engagement i ”Fælles om ungelivet” får vi i Thisted Kommune nogle velafprøvede strukturer og arbejdsmetoder.
Lars Sloth, direktør for Børne- og familieforvaltningen i Thisted Kommune