xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Sundheds­fremme og sygdoms­­forebyggelse 2019

Sundhedsstyrelsen inviterer hermed private landsdækkende non-profit foreninger og organisationer til at ansøge om midler til konkrete indsatser og aktiviteter, der kan supplere eller understøtte Sundhedsministeriets arbejde vedrørende sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Ansøgning inkl. budgetskemaer skal sendes på e-mail og være Sundhedsstyrelsen i hænde senest fredag den 12. oktober 2018 kl. 12.00.

Midlerne vil blive udmøntet til indsatser inden for følgende områder:

Der er i alt ca. 5,2 mio. kr. til fordeling til nye projekter blandt de ovenstående hovedområder (med forbehold for vedtagelse af Finanslov 2019). Derudover forventes der tildelt ca. 31 mio. kr. i betinget tilsagn til 3-årige projekter i 2019.

Sundhedsstyrelsen sender faglig indstilling til udmøntning af puljen til Sundheds- og Ældreministeriet. Den endelige udmøntning besluttes af sundhedsministeren (med forbehold for vedtagelse af Finanslov 2019).

Generelle vurderingskriterier

Der vil for hvert område blive lagt vægt på, at de modtagende organisationer og foreninger har den fornødne kapacitet og faglighed til at gennemføre de ansøgte aktiviteter.

Det gælder for alle de prioriterede indsatsområder, at aktiviteterne så vidt muligt ønskes løst samlet af en eller få organisationer/foreninger.

Dette er for at opnå bedst mulig national sammenhæng og sikre en tilstrækkelig faglig kvalitet og volumen i de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser jævnfør ligeledes nedenstående krav om, at ansøgere i deres generelle virke følger eller støtter Sundhedsstyrelsens overordnede udmeldinger, anbefalinger eller målsætninger for det enkelte område.

Der er fokus på aktiviteter, der er landsdækkende eller har et nationalt sigte.

Der vil blive lagt vægt på, at ansøger har beskrevet konkret indhold af foreslåede initiativer og indsatser. Dette betyder, at hvis der eksempelvis søges til undervisningsforløb, så skal selve indholdet af undervisningen også beskrives. Det vil blive vurderet positivt, hvis der foreligger andre finansieringskilder.

Udover de generelle vurderingskriterier er der, jævnfør aktivitetsbeskrivelserne, specifikke krav for hvert prioriteret indsatsområde. Ansøgninger for mental sundhed vil blive prioriteret i forhold til nye aktiviteter.

Generelle betingelser for tilskud under Puljen til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

For at modtage midler fra Puljen til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse skal ansøgende organisationer leve op til nedenstående betingelser.

Primært private foreninger og organisationer med et non-profit og ikke kommercielt sigte kan komme i betragtning til at modtage tilskud. De modtagende organisationer skal være private/selvejende, dvs. at regioner og kommunale og statslige myndigheder ikke kan modtage midler fra puljen.  

Det er endvidere en forudsætning, at støttemodtagerne har et formål om forebyggelse og sundhedsfremme i sine vedtægter og/eller i sit generelle virke og sine aktiviteter følger eller støtter Sundhedsstyrelsens overordnede udmeldinger, anbefalinger eller målsætninger for det enkelte område.

Foreningen/organisationen skal:

  • have udpeget en juridisk ansvarlig for foreningen/organisationen.
  • have eksisteret i mindst 2 år (afsluttede reviderede regnskaber). 
  • have en omsætning på mindst 25.000 kr. i senest afsluttede årsregnskab.
  • i sin hovedvirksomhed have aktiviteter i mindst 3 ud af 5 regioner.
  • være landsdækkende eller have et nationalt sigte, hvilket skal fremgå af organisationens vedtægter.
  • arbejdet med danske forhold og have adresse i Danmark.

På monitoreringsområdet kan forskningsinstitutioner ansøge om midler.

Der gives tilskud til konkrete aktiviteter samt til direkte afledte omkostninger ved disse aktiviteter. Hvis der er tale om tilskud til rådgivnings- og sparringsfunktioner mv., skal disse stilles gratis til rådighed for borgere.

De formelle krav til ansøgningsformat og ansøgningsfrist skal overholdes for, at ansøger kan komme i betragtning til tildeling.  Se mere herom nedenfor.

Der udmøntes ikke midler til følgende:

  • kortvarige enkeltstående projekter
  • lokale projekter eller initiativer, såsom væresteder, konferencer eller stævner
  • privatpersoner
  • kommercielle virksomheder
  • kommunale, regionale eller statslige myndigheder og enheder 

Projektperiode

Der er mulighed for at søge til:

  • 1-årigt projekt med afslutning senest den 31. december 2019

Formelle krav til selve ansøgningen

Organisationer, der ønsker at ansøge om midler til nye projekter, skal benytte Sundhedsstyrelsen ansøgningsskema og budgetskemaer for at komme i betragtning. Vær opmærksom på, at eventuel egenfinansiering af projektet ligeledes skal noteres i budgetskemaerne. Du kan finde skemaerne nederst på siden.

Ansøgningen må max fylde 9 A4 sider og skriftstørrelse 12 (eks. budgetskema 3 og 4).

Hvis en ansøger søger om midler til flere af hinanden uafhængige projekter, skal skema 1-4 udfyldes for hvert af de selvstændige projekter.

Bilagsmængden bør begrænses, og bilag kan ikke forventes at blive inddraget i den endelige vurdering og afgørelse.

Det kan ikke forventes, at Sundhedsstyrelsen læser ansøgninger, før ansøgningsfristen er udløbet, og det er ansøgers eget ansvar, at den indsendte ansøgning lever op til alle krav.

Indsendelse af ansøgning og tidsfrist

Ansøgningen med budgetskemaer skal sendes elektronisk på e-mail og være Sundhedsstyrelsen i hænde senest fredag den 12. oktober 2018 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes elektronisk til: fob@sst.dk 

Emnetekst: Organisationens navn, Ansøgning, indsatsområde: xxx (projekttitel), Sundhedsfremmepuljen 2019

Efter vedtagelse af Finanslov for 2019 og sundhedsministerens beslutning om endelig fordeling af midlerne for 2019, vil alle ansøger modtage orientering om endelig tilsagn eller afslag fra Sundhedsstyrelsen med angivelse af rammer og retningslinjer for tildelt støtte.

Spørgsmål til puljen

Der kan stilles spørgsmål frem til ansøgningsfristens udløb. Det kan ikke forventes at spørgsmål besvares, efter ansøger har indsendt sin ansøgning, uanset at ansøgningsfristen ikke er udløbet.

For at sikre lige adgang til information om puljen vil generelle spørgsmål og svar løbende blive offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside frem til ansøgningsperiodens udløb.

Spørgsmål til økonomi og budgetskemaer kan rettes til: Kasper Dahl, e-mail: KAD@sst.dk

Spørgsmål vedr. det faglige indhold og formelle krav kan rettes til: Cecilie Olivia Andersen, e-mail: ceoa@sst.dk

Ansøgningsmateriale

Ansøgningsskema inkl. budgetskema til 1 årigt projekt 2019

Andet – Genansøgninger

Organisationer, der har modtaget betinget tilsagn for 2019, vil modtage en mail direkte fra Sundhedsstyrelsen med det skema, som de anvender for at genansøge om de betingede midler.

 

Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - alle puljer

Opdateret 16 NOV 2018