Mediernes rolle

Det skønnes, at 40-50% af befolkningen vil få en psykisk lidelse i løbet af livet, og at alle familier bliver berørt. Journalister kan naturligvis ikke forventes at vide alt eller kulegrave alt, hvad de dækker i en travl hverdag, men psykisk sygdom kan ikke anses som et nicheområde, sådan som man traditionelt har opfattet det hos medierne.

Erkendelsen af, hvor udbredte de forskellige former for psykiske lidelser er i vores samfund, samt hvor mange mennesker der kommer sig, er første skridt til at få nedbrudt de myter og barrierer, der er så skadelige.

Nedbryd myter med fakta

Stigmatiseringen har ingen respekt for fakta. Det er derfor en oplagt opgave for medierne at medvirke til at få bragt misforståelser og myter ud af verden. Især de dramatiske historier kan sætte et væsentligt aftryk i befolkningens bevidsthed, og konsekvenserne i form af stigmatisering kan være svære at gøre om. Derfor har det betydning, når journalister orienterer sig om grundlæggende fakta om psykisk sygdom frem for at læne sig op ad, hvad der er ”almindeligt kendt”, og som kan skabe eller vedligeholde stigma.

Pas på generaliserende beskrivelser

Når det handler om personer, som har eller får psykiske lidelser, hersker der mange opfattelser, der kan have negativ indflydelse på synet på den enkelte. F.eks. ”Én gang psykisk syg – altid psykisk syg”, ”det er kun svage mennesker, som får stress og udvikler depressioner”, ”personer med skizofreni er farlige og/eller voldelige”. Dermed kan diagnoser i flere sammenhænge opleves som et stempel eller ”brændemærke”, som man ikke kan undgå at pådrage sig, og som kan spænde ben for at man bliver behandlet med samme værdighed som andre borgere.

Pas derfor også på med at lave generaliserende udtalelser som ”psykisk syge”, der kan stemple mange mennesker med én enkelt overskrift. Alle mennesker er meget mere end en sygdom – skriv derfor ”mennesker med psykisk sygdom/lidelser”.

Få flere gode råd til hvordan du dækker temaer om psykisk sygdom

Psykisk sygdom i kriminalitetshistorier

International forskning om pressens dækning af psykiatriområdet indikerer, at omtalen af psykisk sygdom fylder meget i forbindelse med kriminalitet, og at krimistoffet er præget af et stigmatiserende sprogbrug. Flere analyser af medierne foretaget af Infomedia på vegne af EN AF OS viser, at det ikke er anderledes i Danmark.

Når psykisk sygdom bliver sidestillet med kriminalitet i medierne, vedligeholder det stigmatiseringen og kan skabe frygt i befolkningen, og det kan have alvorlige konsekvenser for dem, der lever med psykisk sygdom.

Konsekvenserne kan være i form af forøget risiko for eksklusion fra samfundet i forhold til det sociale liv, for ikke at gennemføre uddannelse og for ikke at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed mindskede forventninger til sig selv, sin tilværelse og opnåelige livskvalitet:

Jeg føler mig skyldig og værdiløs; som et stykke affald, der nasser på samfundet uden at give noget igen." 
- Citat fra Diskriminationsundersøgelse, 2015

Stigmatiseringen kan også betyde, at mange andre vælger at skjule deres problemer og måske venter for længe med at søge hjælp, fordi de føler sig skamfulde og usikre på omgivelsernes reaktioner – og fx frygter at deres familie og omgangskreds vil vende dem ryggen, eller at de mister deres arbejde.

Brug af casepersoner i medierne

Inddragelse af casepersoner i medierne kan være en måde at bekæmpe stigmatiseringen, misforståelser og myter om psykisk sygdom. Casepersoner kan bidrage til beskrivelser, der i højere grad afspejler virkeligheden om at leve med eller komme sig af en psykisk lidelse. Flere medierne har i dag også en øget opmærksomhed på netop værdien af casepersoner.

Der er nemlig et stort behov for at formidle mere viden – ikke bare om sygdomme – men især om de udfordringer der knytter sig til at få en psykisk sygdom og i høj grad om mulighederne for at komme sig og i mange tilfælde blive helt rask igen og kunne leve et liv som andre.