Gode råd til dig der dækker historier om psykisk sygdom
8 gode råd til dig der dækker historier om psykisk sygdom
Overvej følgende, når du udarbejder din dækning: Ved du med sikkerhed, at den person, der omtales har en psykisk sygdom? Og kan du stole på den kilde, du har din viden fra?
Er det centralt for historien, at en af de medvirkende personer har en psykisk sygdom? Hvis ikke, så lad være med at fokusere på det – især i overskriften. Alternativt kan det beskrives i brødteksten.
Sørg for, at dit valg af kilder er kvalificeret. Der kommer løbende ny viden om psykiske lidelser, symptomer og behandling.
Beskriv personen som et menneske, ikke som en diagnose. Skriv f.eks. ”en person med skizofreni” frem for ”en skizofren”.
Undgå stigmatiserende ordvalg og udtryk som f.eks. ”Psykisk syg”, ”skizofren gik amok i voldsrus”, ”sindssyg”, ”tikkende bombe” og lignende.
Vær opmærksom på, at mennesker, der selv har eller har haft psykisk sygdom, kan tilføre værdifuld viden.
Sørg for høj etik i din brug af personlige historier.
Henvis gerne til steder, hvor man kan få hjælp – f.eks. til Livslinjens telefonrådgivning
Opdateret 19 SEP 2023