xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Forløbstider for hjertepakker: fortsat arbejde på forbedringer i 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsen har vurderet initiativerne på hjerteområdet i forbindelse med den nationale monitorering af hjertepakkerne for 4. kvartal 2014. Sundhedsstyrelsen konstaterer, at regionerne er i gang med at forbedre udnyttelsen af hjertepakkerne og sikre korrekt registrering, men også at der fortsat er regionale forskelle at arbejde med.

13 MAR 2015

Forskelle i regionernes registreringspraksis

Sundhedsstyrelsen finder det tilfredsstillende, at en del forløb gennemføres inden for standardforløbstiden, men kan også konstatere, at der er pakkeforløb, hvor andelen af gennemførte patientforløb inden for standardforløbstiden er lav.

Antallet af registreringer varierer dog både fra pakke til pakke og på tværs af regionerne, også set i forhold til befolkningsunderlag. Det tyder på, at der er forskel på registreringspraksis og graden af implementering i regionerne.

Monitorering på pakkeforløb

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse igangsatte i januar 2012 et arbejde for at sikre en robust monitorering af pakkeforløb på både kræft- og hjerteområdet. Opgørelsen tager udgangspunkt i de standardforløbstider, der er opstillet som faglige rettesnore for de enkelte pakkeforløb. Konkrete forhold som for eksempel anden betydende sygdom (komorbiditet) kan betyde, at forløbstiden for den enkelte patient vil afvige fra standardforløbstiden. Derfor kan det ikke forventes, at alle patienter i alle pakkeforløb vil overholde standardforløbstiderne.

Monitoreringen gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb på hjerteområdet og de enkelte regioners indsats.

Link

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2014 (pdf)