xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Tal og fakta om mental sundhed blandt børn og ugen

Lav grad af mental sundhed blandt børn og unge har både en kønsmæssig og en social slagside: Flere piger end drenge oplever lav grad af mental sundhed, og børn fra sårbare familier med fx alkoholmisbrug og psykisk sygdom har større risiko end andre for at opleve mistrivsel eller lav grad af mental sundhed.

Mellem 70.000 og 130.000 unge under 30 år er hverken i uddannelse eller i job. Denne gruppe oplever dårligere mental sundhed end unge i uddannelse eller job. De er kendetegnede ved, at deres forældre har kortere uddannelse end gennemsnittet, at de oplever manglende forældreopbakning og at en højere andel af dem oplever psykiske sygdomme og misbrugsproblematikker. Særligt børn fra sårbare familier, dvs. familier med fx alkoholproblemer eller psykisk sygdom, er særligt udsatte for sociale og psykiske problemer senere i livet.

I befolkningen generelt oplever de fleste 11-15-årige en høj grad af mental sundhed, men en del børn oplever følelsesmæssige forstyrrelser, lav livstilfredshed, at deres krop er forkert, ensomhed og manglende tro på egne evner. Blandt gymnasieelever oplevet 40 pct. af pigerne og 27 pct. af drengene at være ugentlig stressede, mens det på erhvervsskolerne er 31 pct. af pigerne og 21 pct. af drengene.

Blandt børn og unge i grundskole, gymnasie og på erhvervsuddannelser er der en sammenhæng mellem den mentale sundhed og faktorer som fx hvor tæt kontakt og fortrolighed de har med deres forældre, hvordan forældrenes økonomi er, om de unge har tætte venner, de kan tale med, om de trives på deres skole og om de sover godt.

Børn og unge med lav grad af mental sundhed har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb. Psykiske og personlige problemer hos unge vurderes som den primære årsag til frafald på erhvervsuddannelser.

Cirka 15 pct. af alle børn har været i behandling for en psykisk sygdom, som fx ADHD, angst eller depression, inden de fylder 18 år. Samlet set udgør denne type psykiske sygdomme den største sygdomsbyrde blandt børn og unge fra 1 til 24 år.

Forebyggelsespakke til kommuner: Mental sundhed

UNG19 på erhvervsuddannelserne

UNG19 på gymnasierne

Opdateret 06 DEC 2022