xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Demensrejseholdet - Projektet

Som led i satspuljeaftalen 2015-2018 blev der afsat midler til at kvalificere plejen af og omsorgen ift. beboere med demens på en række plejecentre. Indsatsen skulle rette sig mod afprøvning af praksisnære læringsforløb for at give medarbejdere kompetencer til at håndtere den aktuelle udfordring med en stigning i antallet af beboere med demens, som har komplekse behov.

Det overordnede formål med projektet er:

  • At styrke medarbejdernes kompetencer til at imødekomme beboerens individuelle behov for pleje og omsorg. 
  • At beboerne med demens vil opleve en øget livskvalitet.
  • At flere af medarbejdere vil opleve et forbedret arbejdsmiljø. Det forventes desuden, at medarbejderne vil opleve en større arbejdsglæde, fordi de i højere grad føler sig trygge ved, at de har de rette kompetencer til at yde pleje og omsorg for beboere med demens eller demenslignende symptomer.

Projektet

Baggrund

Mennesker med demens vil, som sygdommen skrider frem, i stigende grad udvise adfærdsmæssige og psykiske symptomer. Disse symptomer er med til at øge kompleksiteten i pleje og omsorg af mennesker med demens og kræver derfor en særlig ekspertise hos medarbejderne. I takt med at befolkningen bliver ældre, og antallet af borgere med demens derfor forventes at øges, vil krav til medarbejdernes kompetencer også stige.

I flere år har Den Nationale Videns - og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område (VISO) oplevet et stort antal henvendelser fra plejecentrene vedrørende beboere med demens. Sagerne skyldes ofte, at der er sket en stigning i antallet af mennesker med demens, som har meget komplekse behov, og at plejecentrene mangler viden om, hvordan de skal håndtere dem.

I projekt ”Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos mennesker med demens i plejeboliger” fra 2010 var der fokus på udvikling og afprøvning af beboerkonferencen som metode. Beboerkonferencen er en struktureret mødeform, der både kan anvendes som en del af en forebyggende indsats og ved akut opståede situationer med udadreagerende adfærd hos beboere på plejecentre. Projektets afprøvning af beboerkonferencen viste et markant, signifikant fald i hyppigheden af udadreagerende adfærd hos målgruppen. Desuden havde beboerkonferencen en positiv effekt blandt personalet, som oplevede at få mere viden om borgere med demens, og i højere grad at være i stand til at håndtere og forebygge eventuelle episoder med udadreagerende borgere. Demensrejseholdet tog direkte afsæt i disse erfaringer, og byggede videre ved at inddrage og anvende metoder til at sætte fokus på at øget faglighed. De rigtige metoder og handlekompetence hos medarbejderne er et værn mod den afmagt, der ofte rammer i svære situationer, hvor medarbejderne ikke oplever at kunne hjælpe beboerne hverken fagligt eller menneskeligt (Guide til forebyggelse af udadreagerende adfærd, 2015).

I Den Nationale Handlingsplan for Demensindsatsen fra 2010 blev det desuden understreget, at kompetenceudvikling er en væsentlig del af svaret på plejecentrenes udfordring med en stigning i antallet af demensramte med komplekse behov.

Som et led i opstart af Demensrejseholdsprojektet blev der i foråret og sommeren 2015 gennemført en landsdækkende undersøgelse blandt demenskoordinatorer samt medarbejdere og ledelse på plejecentre for at afdække, inden for hvilke områder og målgrupper plejecentrene havde størst behov for ny viden.

Undersøgelsen viste, at der særligt var behov for:

  • Øget viden om – og forståelse for kompleksitet i demenstilstanden, herunder udadreagerende adfærd, rumretningsforstyrrelser og seksuel adfærd.
  • Kompetencer til at håndtere kompleksiteten i de problemstillinger, der er omkring beboere med en demenstilstand, herunder samarbejde med flere faggrupper, pårørende, praktiserende læge, civilsamfund m.fl.
  • Kompetencer til differentiering af omsorg og pleje med udgangspunkt i den enkelte beboer og dennes livshistorie.
  • Rammer og organisering, der understøtter fokus på læring og øget faglig refleksion i det daglige, herunder ledernes mulighed for at indgå i faglige drøftelser.
  • Praktisk tilgang til læring og kompetenceudvikling, som tager udgangspunkt i det enkelte plejecenters aktuelle problemstillinger.

Disse problemstillinger blev anvendt som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af projektet.

Etablering

Sundhedsstyrelsen etablerede derfor et Demensrejsehold bestående af en række faglige kompetencepersoner, som gennem praksisnær læring skulle uddanne demensnøglepersoner på plejecentre. Deltagerne skulle opnå kompetencer til at yde pleje og omsorg for beboere med demens baseret på aktuelt bedste viden. Demensnøglepersonerne fik endvidere kompetencer til at indgå i sparring med deres kolleger, hvormed den samlede indsats ift. beboere med demens på det enkelte plejecenter kvalificeredes.

Demensrejseholdet er et eksempel på et praksisnært organisations– og kompetenceudviklingsforløb, som giver medarbejdere kompetencer til at håndtere hverdagens udfordringer med beboere med demens med komplekse behov. Undervisningen giver deltagerne konkrete redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer i arbejdet med beboere med demens og demenslignende symptomer, samt styrker deres kompetencer i at analysere og reflektere over den demensrelaterede pleje. Indsatsen gav desuden medarbejderne værktøjer til at løfte kvaliteten i den omsorg og pleje, de yder til beboere med demens eller demenslignende symptomer.

Gennem projektperioden har en række konsulenter været en del af Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. Konsulenterne har både været med til at udvikle læringsforløbene samt gennemført dem i praksis. Følgende har været tilknyttet som konsulenter:

  • Anneke Dapper-Skaaning
  • Henriette Wager Nielsen
  • Iben Ljungmann
  • Jette Waagner Ryt-Hansen
  • Malene Kjær Lassen
  • Mette Søndergaard
  • Ulla Riber Mortensen

Projektkommuner

Demensrejseholdsprojektet og forløbene var rettet mod både borgere med demens eller demenslignende symptomer og de medarbejdere, der indgår i pleje og omsorg af beboere med demens, herunder social- og sundhedshjælpere og -assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger og sygeplejersker m.fl. Medarbejdergruppen er ikke begrænset til social – og sundhedspersonalet, som udgør den største faggruppe, men også andre faggrupper. Ledelsen på plejecenteret skal desuden deltage aktivt i projektet.

Udgangspunktet var, at kommuner der havde et ønske om at forbedre plejen og omsorgen for mennesker med demens eller demenslignende symptomer, kunne søge om at deltage i projektet. Demensrejseholdet arbejdede med de enkelte plejecentre i kommunen via et forløb, som strakte sig over ca. 16-20 uger. Der blev uddannet grupper af 6 -12 demensnøglepersoner på hvert af de deltagende plejecentre. Større plejecentre med mere end 60 beboere fik tilbud om at uddanne to grupper af ca. 10 – 12 nøglepersoner. I alt har 14 kommuner deltaget med 49 plejecentre og uddannet ca. 600-650 nøglepersoner. Gennem projektperioden fra 2015-2018 deltog følgende indsatskommuner:

  • Albertslund
  • Billund 
  • Brøndby 
  • Gladsaxe
  • Høje Taastrup
  • Ikast-Brande
  • Ishøj
  • Kolding
  • Langeland 
  • Middelfart 
  • Morsø
  • Svendborg 
  • Syddjurs
  • Thisted

Uden for projektet har 8 kommuner derudover fået besøg af Demensrejseholdet via ansøgningspuljen ”Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner”. Her har ikke kun plejecentre deltaget i indsatsforløbet, men flere kommuner har også inkluderet hjemmeplejen:

  • Ballerup
  • Frederiksberg 
  • Mariagerfjord
  • Ringkøbing-Skjern
  • Samsø 
  • Silkeborg 
  • Skive 
  • Struer

Evaluering

En ekstern evaluator har udarbejdet en evaluering med både effektevaluering og evaluering af projektets implementering. Evalueringen skulle identificere væsentlige forudsætninger og eventuelle hindringer for implementering af projektets model ud fra erfaringerne med afprøvning i alle indsatskommunerne. Formålet med effektevaluering var at vurdere effekten af kompetenceudviklingsindsatsen på parametre inden for bl.a. beboernes livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø og arbejdstilfredshed, samt hvorvidt medarbejderne kunne møde beboernes individuelle behov. Der blev foretaget før- og eftermålinger samt måling af langsigtet effekt blandt de deltagende kommuner.

Opdateret 14 MAJ 2019