xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Fugleinfluenza

Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen skyldes infektion med visse typer influenza A-virus, som er i familie med de vira, der giver almindelig sæsoninfluenza hos mennesker.

Hos mange vilde fugle giver sygdommen normalt kun milde symptomer. Hos tamfugle, som fx kalkuner og høns, kan infektionen give alvorlig, dødelig sygdom. Fugleinfluenza smitter normalt kun fugle, men der er set tilfælde af smitte hos andre dyrearter, fx ræve, mink, kattedyr, sæler og søløver. 

Fugleinfluenza smitter normalt ikke mennesker. Men i sjældne tilfælde kan fugleinfluenza smitte mennesker, som har haft tæt kontakt med syge eller døde fugle. Det vurderes, at risikoen for smitte i befolkningen er lav og der er aldrig rapporteret om smitte med fugleinfluenza til mennesker i Danmark. 

Man mener, at den spanske syge i 1900-tallet var forårsaget af en muteret fugleinfluenza, som muterede til at kunne smitte fra menneske til menneske. Der er på verdensplan rapporteret om enkelte eksempler af mulig menneske til menneske smitte med fugleinfluenza. Derfor holder sundhedsmyndighederne verden over tæt øje med udbrud af fugleinfluenza, som måske kan have potentiale til at give en pandemi.

 

Information om fugleinfluenza

Smitte

Fugleinfluenza smitter normalt ikke mennesker. I sjældne tilfælde er der dog set smitte til mennesker, som har haft tæt kontakt med syge eller døde fugle, som var smittet med fugleinfluenza.

Smitte kan ske, hvis man kommer i kontakt med spyt, slim fra luftvejene eller afføring fra den smittede fugl. Det kan være ved at man indånder små dråber eller partikler med virus fra luftvejssekret eller afføring. Eller det kan være ved kontaktsmitte, hvor man har rørt ved noget, der har virus på sig og bagefter rører ved egne slimhinder i øjne, næse eller mund.

Fugleinfluenzavirus slås let ihjel ved almindelig håndvask med sæbe eller brug af håndsprit (70%) og ved almindelig tøjvask. Virus ødelægges desuden ved opvarmning (til 70° C) og fugleinfluenza smitter ikke gennem tilberedt kød eller æg.

Læs mere om håndhygiejne

 

Symptomer

Fugleinfluenza smitter normalt ikke mennesker. Hvis der sker smitte, er det næsten udelukkende til mennesker, som har haft nær kontakt med syge fugle eller fjerkræ.

De mest almindelige symptomer er influenzalignende symptomer som ondt i halsen, løbende eller tilstoppet næse, hoste, åndenød, feber, muskelsmerter, træthed og almen utilpashed. Nogle kan få mavesmerter, diarre eller øjenbetændelse.

I nogle tilfælde ses få symptomer, som for eksempel øjenbetændelse hos personer, der i deres arbejde har haft tæt kontakt til smittede fjerkræbesætninger. Særlige typer af fugleinfluenzavirus kan dog give alvorlig sygdom hos mennesker og nogle tilfælde kan være dødelige.

Forebyggelse

Fugleinfluenza smitter normalt ikke mennesker. I meget sjældne tilfælde er der dog set smitte til mennesker, som har haft tæt kontakt med syge eller døde fugle, som har været smittet med fugleinfluenza.

Du bør ikke røre ved døde fugle eller andre dyr, som du finder i naturen. Hvis du har rørt ved en fugl, afføring fra fugle eller en død fugl/et dødt dyr, skal du vaske dine hænder grundigt med vand og sæbe.

På fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du kan forebygge smitte med fugleinfluenza. 

Forebyggelse ved udbrud i en fjerkræbesætning

Hvis der er smitte med fugleinfluenza i en fjerkræbesætning, skal besætningen slås ned. Det er Fødevarestyrelsen, der beslutter, om en fjerkræbesætning skal slås ned.

Se mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Hvis du i dit arbejde kan blive udsat for smitte med fugleinfluenza, bør du bruge værnemidler. Det kan også være, du skal tilbydes forebyggende medicin og vaccination mod almindelig sæsoninfluenza. Styrelsen for Patientsikkerhed vil kontakte dig og vejlede dig om forebyggende tiltag som værnemidler og medicin, hvis det er relevant. Forebyggende behandling med antiviral medicin (Tamiflu® eller Xofluza®) kan for eksempel være relevant til dyrlæger, fangere, besætningsejere og evt. deres familie, rengøringspersonale og andre personer, der er i tæt kontakt med den smittede besætning.  

Behandling

Hvis du i dit arbejde kan blive udsat for smitte med fugleinfluenza, bør du bruge værnemidler. Det kan også være, du skal tilbydes forebyggende medicin og vaccination mod almindelig sæsoninfluenza. Hvis der er et udbrud i en fjerkræbesætning, vil Styrelsen for Patientsikkerhed kontakte dig og vejlede dig om forebyggende tiltag og medicin, hvis det er relevant. Forebyggende behandling med antiviral medicin (Tamiflu® eller Xofluza®) kan for eksempel være relevant til dyrlæger, fangere, besætningsejere og evt. deres familie, rengøringspersonale og andre personer, der er i tæt kontakt med smittede fugle eller andre dyr. 

Opdateret 14 MAR 2023