Nordisk konference om ulighed i sundhed
Sundhedsstyrelsen i Danmark, Folkhälsomyndigheten i Sverige og Helsedirektoratet i Norge holder i samarbejde med kommuneorganisationerne fra de tre lande (KL, SKL og KS) en konference om forhold, der kan fremme eller være barrierer for gennemførelsen af indsatser til at reducere den sociale ulighed i sundhed.
Sundhedsstyrelsen i Danmark, Folkhälsomyndigheten i Sverige og Helsedirektoratet i Norge holder i samarbejde med kommuneorganisationerne fra de tre lande (KL, SKL og KS) en konference om forhold, der kan fremme eller være barrierer for gennemførelsen af indsatser til at reducere den sociale ulighed i sundhed.
De skandinaviske lande har en relativt stor grad af økonomisk lighed sammenlignet med andre lande, men uligheden i sundhed har været stigende i både Danmark, Norge og Sverige gennem de sidste mange år.
I alle tre lande har der været gennemført undersøgelser af, hvilke samfundsmæssige faktorer der har betydning for udviklingen af social ulighed i sundhed, og der er også udpeget på en række indsatser, som kan bidrage til at reducere uligheden. På trods af det har det været vanskeligt at gennemføre en række af disse anbefalinger.
Derfor er en række førende skandinaviske eksperter blevet bedt om at undersøge, hvad der skal til for at implementere en styrket indsats mod social ulighed i sundhed primært på lokalt niveau i de nordiske lande. Resultatet er beskrevet i rapporten ”Tackling Health Inequalities Locally – the Scandinavian Experience”. Rapporten og dens 11 anbefalinger bliver præsenteret og diskuteret på konferencen.
Rapporten beskriver de forudsætninger, der skal til for at implementere indsatser og hvilke tilgange der især kan bruges. Rapporten bygger på 11 interviews med kommuner i Danmark, Norge og Sverige, samt en gennemgang af viden på området.
Rapporten er skrevet af Københavns Universitet og bliver præsenteret på en konference i FN-byen i København den 30. november og 1. december. Konferencen er organiseret af de ovennævnte organisationer, med støtte fra Nordisk Ministerråd.
Mere end 400 deltagere fra de 3 lande deltager i konferencen i FN-Byen i København.
Følg konferencen
Det er muligt at følge konferencen via live-streaming: http://streaming.uncity.dk/uncity.
Der kan desuden stilles spørgsmål til rapporten i løbet af konferencen via twitter på #nordicheiap
Links
Rapporten "Tackling Health Inequalities Locally – the Scandinavian Experience”