Røgfri graviditet
En ny pjece giver gode råd til gravide, der gerne vil holde op med at ryge om, hvordan de kan få hjælp til rygestop, og de sundhedsmæssige gevinster det giver barnet.
En ny pjece giver gode råd til gravide, der gerne vil holde op med at ryge om, hvordan de kan få hjælp til rygestop, og de sundhedsmæssige gevinster det giver barnet.
Pjecen er målrettet gravide, der ryger, og deres partnere. Den giver konkrete råd til, hvor de kan få hjælp til at stoppe med at ryge, og hvordan de kan mindske deres og barnets udsættelse for tobaksforurenet luft. Et af rådene er at få gratis hjælp til rygestoppet ved at ringe til Stoplinien.
Sundhedsprofessionelle kan bruge pjecen i forbindelse med samtaler om rygning og graviditet. Pjecen skal helst udleveres så tidligt som muligt i graviditeten – gerne ved første lægebesøg eller ved første jordemoderkonsultation.
Om pjecen
Pjecen Røgfri graviditet (pdf)
Pjecen er gratis og kan rekvireres mod betaling af porto og ekspedition hos Komiteen for Sundhedsoplysning
Pjecen ”Røgfri Graviditet” erstatter folderen ”Rygning, graviditet og fødsel”.