xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Månedsblad: Hvornår og hvordan skal lavt stofskifte behandles?

IRF i Sundhedsstyrelsen sætter i månedsbladet fokus på diagnosen klinisk hypotyreose, og hvornår diagnosen kan stilles.

27 NOV 2018

IRF i Sundhedsstyrelsen sætter i månedsbladet fokus på diagnosen klinisk hypothyreose, og hvornår diagnosen kan stilles.

”Artiklen giver generelle anbefalinger for, hvordan patienter med lavt stofskifte bør behandles. Der er samtidigt fokus på, hvilke yderligere tiltag man kan overveje hos patienter, der oplever vedvarende symptomer, selvom deres blodprøve ikke viser tegn på hypothyreose”, siger Marlene Øhrberg Krag, der er centerchef i Sundhedsstyrelsen.

Artiklens anbefaling er, at:

  • diagnosen klinisk hypothyreose kun kan stilles efter minimum to målinger af serumkoncentrationerne af thyreoideastímulerende hormon (S-TSH) og thyroxin (S-T4).
  • Subklinisk hypothyreose, hvor s-TSH er forhøjet, men s-T4 er normal, som udgangspunkt ikke bør behandles, da effekt af behandlingen er usikker, og der er risiko for overbehandling.
  • Ved persisterende symptomer trods stabil, normal s-TSH bør anden sygdom eller tilstand overvejes, bl.a. er der en kendt overhyppighed af anden autoimmun sygdom, fx diabetes type 1 eller reumatoid artritis

Artiklen udgives som led i et eftersyn af tilbud til patienter med lavt stofskifte. Den er udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.

Månedsblad, ”Behandling af hypothyreose

Sundheds- og Ældreministeriets eftersyn af tilbud til patienter med lavt stofskifte