Høring: Anbefalinger vedrørende igangsættelse af fødsler
Sundhedsstyrelsen har sendt en ny national klinisk anbefaling i høring, der ser på, hvornår en fødsel bør sættes i gang. Den nye anbefaling er, at man fremrykker det tidspunkt, hvor man overvejer igangsættelse nogle dage, til uge 41+0 dage. Anbefalingen gælder for raske gravide med et forventet rask foster og normalt fødselsforløb.
Når gravide går over den fastsatte terminsdato, vil de på et tidspunkt blive tilbudt at få fødslen sat i gang. I dag sker det i uge 41 + 3-5 dage. For de fleste gravide i Danmark forløber fødslen normalt og ukompliceret, også selvom de går over tid. Der er dog en lille forøget risiko for fosterdød forbundet med at gå over tid. Denne risiko bliver mindre ved at sætte fødslen i gang, og på den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen, at igangsættelse overvejes i dialog med den gravide allerede fra uge 41+0.
Anbefalingen er udarbejdet sammen med faglige eksperter på området, som har undersøgt fordele og ulemper ved at sætte fødslen i gang ved uge 41+0 eller på senere tidspunkter. Resultaterne viser, at for den beskrevne gruppe reducerer igangsættelse ved uge 41+0 risiko for fosterdød med cirka 80 procent, og at der samlet set ikke er negative påvirkninger af barnet ved igangsættelse. Resultaterne viser også, at tidligere igangsættelse øger risikoen for infektion hos moderen, at flere gravide vil få brug for epidural bedøvelse, og der er en lille øget risiko for ve-storm.
I Danmark fødes der omkring 60.000 børn om året. Det estimeres, at en ændring i praksis på landets fødesteder om tidligere igangsættelse vil kunne forebygge omkring 7 dødfødsler om året. Ændringen vil samtidig betyde omkring 5.500 ekstra igangsættelser om året.
Baggrunden for anbefalingen er en fælles henvendelse fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Jordemoderforeningen og Danske Regioner. Henvendelsen kom i forlængelse af nye studier på området. Sundhedsstyrelsen nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Jordemoderforeningen, Dansk Jordemoderfagligt Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab og Forældre og Fødsel, som sammen har gennemgået evidensen og på den baggrund udarbejdet anbefalingen.
Når den faglige anbefaling har været i høring, bliver høringssvarene indarbejdet, og anbefalingen forventes færdig i første kvartal af 2022. Herefter skal der tages stilling til implementering.
Anbefalingen er i høring frem til den 17. januar 2022.
Henvendelser om høringen kan besvares i uge 48-50 via mail, mens henvendelser af faglig karakter først besvares efter høringsperioden.
Udgivet 2. december 2021 kl. 12.10, Opdateret 2. december 2021 kl. 13:20 så det tydeligere fremgår, at der er tale om en anbefaling, der er sendt i høring
Om NKA og NKR
En national klinisk anbefaling fra Sundhedsstyrelsen er faglig rådgivning til fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer, samt af patienter/borgere, som ønsker at få større indsigt i forløbet. Anbefalingerne søger at have et tværfagligt og tværsektorielt fokus.
Nationale kliniske anbefalinger (NKA) erstatter de tidligere nationale kliniske retningslinjer (NKR). Hvor NKR indeholdt 8-10 anbefalinger, afgrænser en NKA sig til en specifik problemstilling i patientforløbet og indeholder dermed enkeltstående eller få anbefalinger på en udvalgt del af et behandlingsforløb. NKA følger i store træk samme model og metode som NKR.
En national klinisk anbefaling indeholder alene konkrete handlingsanvisninger inden for udvalgte, velafgrænsede kliniske problemstillinger (det vil sige, hvad der skal gøres, og hvem er det relevant for).
Den har ikke som formål at afklare visitation og organisering af indsatsen (hvem der skal tilbyde indsatsen) eller samfundsøkonomiske konsekvenser (hvad er den afledte effekt på ressourcerne og er disse til stede). En national klinisk anbefaling kan ikke stå alene, men skal suppleres med andre retningslinjer og behandlingsvejledninger.