Hvilken sundhedsfaglig hjælp har flygtninge fra Ukraine brug for?
Flygtninge fra Ukraine skal have mulighed for behandling af de sygdomme og tilstande, der er opstået som følge af krig og flugt. I en række anbefalinger til sundhedsvæsenet beskriver Sundhedsstyrelsen derfor, hvad de ukrainske flygtninge bør undersøges for og tilbydes hjælp til. Anbefalingerne handler blandt andet om psykisk krisehjælp og adgang til vaccinationer.
Sundhedsstyrelsen har siden udbruddet af krigen i Ukraine fulgt situationen tæt med et særligt fokus på de sundhedsmæssige udfordringer, som ukrainere, der kommer til Danmark, kan have.
Flygtningene er overvejende kvinder og børn, og i mindre grad ældre personer af begge køn. Der kommer få mænd i alderen 18-60 år, da de har udrejseforbud fra Ukraine på grund af værnepligt i forbindelse med krigen. Børn og gravide er dermed overrepræsenteret blandt de flygtninge, der er kommet til Danmark, mens der er ganske få svært fysisk og psykisk syge personer og personer med få ressourcer, for eksempel socialt udsatte.
”De ukrainske flygtninge, der kommer herop, er overvejende fysisk raske, men vi ved jo, at det at være flygtning i sig selv er en psykisk belastning. Desuden kan mange flygtninge have været udsat for traumatiserende oplevelser i forbindelse med krigen og flugten. Derfor er de umiddelbare behov for de flygtninge fra Ukraine, som kommer til Danmark, at få trygge og stabile rammer samt at få mulighed for akut psykologisk krisehjælp,” siger læge Andreas Rudkjøbing.
På sigt kan personer, der er flygtet, måske udvikle længerevarende psykiske belastningsreaktioner, så som PTSD, depression m.v., som ofte kræver længere behandlingsforløb. Derudover medfører krig og flugt ofte afbrudte behandlingsforløb, og derfor kan der være behov for at genoptage behandling, når man er i sikkerhed. Ukrainerne har derudover mange af de samme helbredsproblemer som herboende. Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at det er mest hensigtsmæssigt at sundhedstilbuddene til ukrainerne leveres af vanlige sundhedsvæsen og ikke som særlige tilbud.
Fokus på smitsomme sygdomme
Forekomsten af en række sygdomme er anderledes hos ukrainere end i den danske befolkning. Visse smitsomme sygdomme, så som tuberkulose, forekommer oftere i Ukraine end i Danmark, og det er derfor et vigtigt opmærksomhedspunkt, når man i almen praksis eller andre steder i sundhedsvæsenet møder ukrainske flygtninge.
”Vores vurdering er dog, at der ikke er en øget risiko for spredning af smitsomme sygdomme fra flygtninge til den danske befolkning, da vi i Danmark typisk vil være vaccineret mod disse sygdomme,” siger Andreas Rudkøbing.
Tilslutningen til vaccinationer er lavere i Ukraine end i Danmark. Derfor er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at gratis vaccination mod mæslinger, polio og difteri skal tilbydes til både børn og voksne fra Ukraine umiddelbart efter indrejse i Danmark – uanset om de måtte vælge senere at ansøge om opholdstilladelse. Dette er beskrevet i en ny vejledning af vaccination fra Sundhedsstyrelsen, der beskriver tilbuddet om vaccination mod mæslinger, difteri og polio til både børn og voksne. Børn skal desuden tilbydes yderligere vaccination efter anbefalingerne i det danske børnevaccinationsprogram, så snart de har ansøgt om eller er blevet meddelt opholdstilladelse.
Sundhedsstyrelsen vil fortsætte med at følge udviklingen i Ukraine og antallet af flygtninge som kommer til Danmark. Der er blevet udarbejdet kommunikationsmateriale til både flygtninge og sundhedspersonale om blandt andet forebyggelse af smitsomme sygdomme samt graviditet og fødsel. Disse vil løbende blive opdateret efter behov og kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Vaccinationsvejledning (retsinformation.dk)
Notat: Sundhedsfaglige indsatser til flygtninge fra Ukraine
Kommunikationsmateriale til personer fordrevet fra Ukraine: