xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

To nye enhedschefer i Sundheds­styrelsen

Maria Herlev Ahrenfeldt er ansat som ny enhedschef for Evidensbaseret Medicin, og Kresten Breddam som ny enhedschef for Strålebeskyttelse. Begge tiltræder pr. 1. juli 2023.

04 JUL 2023

Maria tiltræder som enhedschef efter at have været sektionsleder i Evidensbaseret Medicin siden november 2020 og siden januar 2023 konstitueret i stillingen som enhedschef. Hun er uddannet cand.scient.pol fra Syddansk Universitet i 2004, og har været ansat i Sundhedsstyrelsen siden 2007. Her har hun gennem årene arbejdet i flere forskellige enheder. Blandt andet har hun arbejdet indgående med organdonation og de nationale kliniske retningslinjer.

”Jeg er utroligt glad for, at Maria kommer til at stå i spidsen for Evidensbaseret Medicin. Enheden spiller en vigtig rolle i arbejdet med vurdering af evidens, udarbejdelse af retningslinjer og rationel farmakoterapi. Derfor vil det også fremover være vigtigt at få enhedens gode kompetencer i spil, og det er jeg sikker på, Maria er den rette til,” siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Kresten Breddam har været i Sundhedsstyrelsen siden 2004, hvor han blev ansat i Strålebeskyttelse. Kresten har deltaget i et stort antal arbejdsgrupper i Atomenergiagenturet (IAEA) og i EU – og er med i Det Europæiske Atomenergifællesskabs Article 31 Group of Experts, som rådgiver Kommissionen om sundheds- og sikkerhedsspørgsmål vedrørende stråling og radioaktivitet. Kresten er uddannet geolog og har tidligere været ansat ved Nordisk Vulkanologisk Institut i Reykjavik og ved Dansk Lithosfærecenter ved Geocenter København.

”Kresten er en bundsolid fagperson og kommer til at lede Strålebeskyttelse med energi og lyst til at stå i spidsen for udvikling. Jeg ser frem til vores fortsatte samarbejde,” siger Søren Brostrøm.

 


Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen

Vores pressemeddelelser og nyheder er opdelt i otte temaer, og du har selv mulighed for at tilpasse nyhedsstrømmen fra os, så du kun modtager nyheder, der handler om de emner, du er mest interesseret i.

 

Se overblikket og tilmeld dig vores nyhedstemaer

 

Hvis du i forvejen modtager nyheder fra Sundhedsstyrelsen, kan du ændre dit abonnement ved at gå ind på en af de e-mails, du har fra Sundhedsstyrelsen og klikke på 'Opdater tilmeldinger' eller 'Afmeld'.

 

Denne nyheds temaer:

 

Pressemeddelelser

 

Nyt på sundhedsområdet

 

Nyt om strålebeskyttelse

 

Nyt fra IRF om lægemidler