Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet 2023-2026
Pulje sætter fokus på at styrke inddragelsen af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet
Ni projekter har i alt fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om, at de har fået midler fra puljen til bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet. Puljen blev i første omgang opslået i juni 2023, hvor fem projekter fik tildelt midler i perioden november 2023 til december 2026. Da der fortsat var midler i puljen, blev puljen genopslået i oktober 2023. Her fik fire projekter tildelt midler i perioden oktober 2023 til december 2026. De ni projekter modtager i alt 12,8 millioner kroner over denne tre år lange periode.
Puljen er en del af regeringens aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026, hvor der i 2023 blev afsat 12,8 mio. kr. til at understøtte initiativer om bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet. Initiativet er en videreførelse af en eksisterende pulje fra satspuljen for 2019-2022. Projekterne skulle igangsættes oktober/november 2023 og skal afsluttes inden udgangen af 2026.
Herunder kan du læse hvilke projekter, der har fået tilsagn om midler fra puljen:
Ved første ansøgningsrunde:
- Foreningen Outsideren: Brobygning til et aktivt hverdagsliv – Når civilsamfundet inviteres med
- Maskine Maskine Amager: MMAd og Mmiddage på Stk. Elisabeth: Huset for psykisk sundhed på Amager
- Peer-Partnerskabet: Fra tavs viden til aktive partnerskaber
- ADHD-foreningen: Videreførelse af ”En ny forståelse - mestringsforløb for voksne med ADHD”
- RECOVERY BULLS: FÆLLES OM Fællesskabende sociale og bevægelsesrettede aktiviteter for mennesker med psykisk lidelse og deres pårørende.
Ved genopslag:
- ADHD-foreningen: ADHD taletid
- Selvhjælp Silkeborg: Bedre inddragelse og styrkelse af unge pårørende i psykiatrien
- SIND: Klar til inddragelse
- Social Sundhed Region Syd: Lån en pårørende
Baggrund for puljen
Danske og internationale studier viser, at inddragelse af patienter er med til at øge kvaliteten i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Samtidig er borger- og pårørendeinddragelse et område, hvor der fortsat er behov for at styrke indsatsen. Sundhedsstyrelsen inviterede frivillige organisationer/foreninger, evt. i samarbejde med kommuner og regioner, til at ansøge om midler til projekter, som styrker inddragelsen af borgere/patienter og deres pårørende i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser.
Frister
Frist for ansøgning om midler:
- første ansøgningsrunde: d. 11. august 2023
- genopslag: 14. november 2023
Ansøgningsmateriale
Første ansøgningsrunde
Vejledning til ansøgningsskema
Genopslag
Vejledning til ansøgningsskema
Periode
Ved første ansøgningsrunde: NOV 2023 - DEC 2026
Ved genopslag: OKT 2023 - DEC 2026