xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Kompetence­center for børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser

I satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022, blev der afsat midler til at etablere et nationalt kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser.

I satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022, blev der afsat midler til at etablere et nationalt kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser. Centeret skal indsamle og formidle viden på området med henblik på at styrke relevante fagprofessionelles kompetencer i forhold til at støtte børn og unge der er pårørende til mennesker med psykiske lidelser.

Baggrund

En særlig udsat, men ofte tavs gruppe af pårørende, er børn og unge, der har forældre eller søskende med en psykisk lidelse. Børn og unge, hvis nære familiemedlemmer rammes af en psykisk lidelse, oplever ofte, at deres livssituation er meget utryg, og deres evne til at holde deres bekymring skjult af hensyn til familien betyder, at der for sjældent bliver reageret tidligt på deres utryghed og begyndende mistrivsel.

På den baggrund skal der udvælges én aktør, der kan oprette og drive et nationalt kompetencecenter for børn som pårørende.

Hvem kan søge

Puljen kan søges af relevante aktører, som ønsker at arbejde med udviklingen af et center, der kan løfte støtten til børn og unge som pårørende i hele landet. Kompetencecenteret kan eksempelvis etableres i relation til en allerede eksisterende indsats på området.

Projektperiode

Sundhedsstyrelsen forventer at give tilsagn i primo juli 2019. Projektet afsluttes ultimo december 2022.

Midler

Med etableringen af et nationalt kompetencecenter er det ønsket, at styrke den tidlige indsats for børn og unge som pårørende til mennesker med psykiske lidelser. Der er samlet afsat 11 mio. kr. for perioden 2019-2022.

Materiale

Se udmøntningsmaterialet:

Puljeopslag

Vejledning til ansøgningsskema

Ansøgningsskema 1 (Ansøgningsskema til projektstøtte)

Ansøgningsskema 2 (Projektbeskrivelse)

Ansøgningsskema 3 (Budget for hele perioden)

Ansøgningsskema 4 (Budget for hvert år)

FAQ

Opdateret 30 APR 2019