Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved værdighedsrejsehold - 2. opslag
Udmøntning af puljen
I satspuljeaftalen 2018-2021 blev der afsat midler til at etablere et nationalt Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. Videnscentret har til formål at understøtte kommunernes arbejde med værdighed i ældreplejen gennem rådgivning, kompetenceudvikling, netværksfacilitering samt formidling af nyeste viden og best practice.
I regi af Videnscenter for værdig ældrepleje er der etableret et rejsehold, der gennemfører praksisnære læringsforløb om værdighed i ældreplejen i de enkelte plejeenheder.
Udmøntning af puljen
Puljen blev offentliggjort den 11. september 2019. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende modtaget 16 ansøgninger. Der er foretaget en faglig vurdering af de indkomne ansøgninger, og på den baggrund er 12 kommuner og private plejeenheder valgt til at modtage besøg af rejseholdet.
I vurderingen af ansøgningerne er der lagt vægt på, i hvor høj grad nedenstående kriterier skønnes opfyldt:
- I hvilken grad ansøger kan motivere og beskrive forventninger til udbyttet af rejseholdsforløbet, og hvordan forløbet kan understøtte arbejdet med konkrete udfordringer for værdig ældrepleje.
- I hvilken grad der er ledelsesmæssige forankring og støtte til forløbet.
- I hvilken grad ansøger forventer at understøtte den fortsatte forankring og implementering efter forløbets afslutning.
- I hvilken grad indsatsen kommer flere borgere og medarbejdere til gode.
Følgende ansøgere har modtaget tilsagn: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Baggrund
Alle kommuner og private plejeenheder (plejebolig/hjemmepleje), der har et ønske om at løfte kompetenceniveauet med henblik på en forbedret værdig ældrepleje kunne ansøge om deltagelse i et rejseholdsforløb.
Den primære målgruppe for puljen er de medarbejdere, der indgår i plejen og omsorgen af ældre borgere både i hjemmepleje og i plejeboliger. Det forventes at ledelsen på plejeenheden deltager aktivt i forløbet. Borgere og pårørende er målet for indsatsen, og de er derfor en central indirekte målgruppe, da det er dem, der i sidste instans skal få glæde og gavn af rejseholdsforløbene.
Læs mere om Videncenter for værdig ældrepleje
Se desuden
Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved Værdighedsrejseholdet i 2024
Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved Værdighedsrejseholdet i 2023
Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved Værdighedsrejseholdet i 2022
Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved værdighedsrejsehold