Astma - fakta og forebyggelse
17 JAN 2005
Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene.
Astma behandles med medicin, men i nogle tilfælde kan sygdommen føre til en varig nedsættelse af lungernes funktion.
Hvis personer med astma udsættes for eksempelvis fugt, røg, kulde, stærke lugte eller stoffer, de er allergiske overfor, kan det føre til anfald med hoste, slim og en pibende, hvæsende vejrtrækning. Nogle mærker også dette, når de er fysisk aktive eller anstrenger sig på anden vis.