Shared care ved skift af permanent blærekateter - en Medicinsk Teknologi Vurdering
01 JAN 2009
Rapporten inkluderer ikke en systematisk gennemgang af litteraturen, men tager i stedet udgangspunkt i en gennemgang af udvalgte retningslinjer/standarder på området. Disse beskrives, men der redegøres ikke for den tilgrundliggende evidens. Gennemgangen af retningslinjerne suppleres med en gennemgang af kateterbrugernes erfaringer og perspektiver samt en økonomisk analyse, som belyser konsekvenserne af, at kateter skiftet i så vidt omfang som muligt flyttes til et mindre specialiseret niveau. Endelig udvikles en ”shared care model”, som beskriver rammerne for et forbedret samarbejde mellem aktørerne på området.