Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem - en medicinsk teknologivurdering
Formålet med denne MTV er at dokumentere og vurdere kliniske, patientrelaterede, økonomiske og organisatoriske konsekvenser af et tilbud om besøg i patientens hjem udført af udgående sårsygeplejerske fra UfS sammenlignet med traditionel ambulant behandling i hospitalsregi.
MTV’en skal klarlægge følgende forskningsspørgsmål:
1) Ved hvilket tilbud får man de mest fordelagtige kliniske effekter?
2) Er der forskel i patienttilfredshed afhængig af tilbuddet?
3) Hvilken betydning har tilbuddet om behandling i patientens eget hjem for det tværsektorielle
samarbejde og for kvalitet af sårbehandling?
4) Hvilket tilbud er mest omkostningseffektivt, dvs. hvor udnyttes sundhedsvæsenets
ressourcer bedst?
MTV’en danner grundlag for en vurdering af, om denne udefunktion skal opretholdes og evt. udvides på hospitalet. Målgruppen er derfor beslutningstagere af dette. Ligeledes vil resultaterne være af interesse for de øvrige danske regioner, sygehus- og afdelingsledelser, sårcentre og relevante kommunale forvaltninger så som hjemmesygepleje og plejehjem.
Formater: