NKR: Fysioterapi/ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade herunder apopleksi - ikke gældende

Anbefalingerne er ikke længere gældende

ANBEFALINGER 26 NOV 2014

Retningslinjen giver anbefalinger til otte fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser.

Formålet med retningslinjen er at støtte den høje faglige kvalitet i de rehabiliteringsindsatser, der bliver tilbudt til voksne med erhvervet hjerneskade i regioner, kommuner og i praksissektoren.

De otte udvalgte indsatser er:

Tre om deltagelse i hverdagsaktiviteter - PADL, IADL og fritidsaktiviteter
Computerbaseret træning - virtual reality-træning
Funktionel elektrisk stimulation
Styrketræning
Konditionstræning
Balancetræning

Sundhedsstyrelsen har foretaget en meget bred indsamling af dokumentation, hvor den nationale og internationale forskning systematisk er gennemgået og vurderet. Den forskningsbaserede viden er efterfølgende blevet sammenholdt med arbejdsgruppens kliniske erfaringer, og det er begge elementer, der danner baggrund for retningslinjens anbefalinger.

De otte udvalgte fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser, der er gennemgået, er en del af samlede rehabiliteringsindsats. Indsatserne skal som udgangspunkt indgå i sammenhæng med øvrige indsatser og tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkeltes ønsker og behov. Det er et generelt råd i retningslinjen, at den optimale anvendelse af indsatserne forudsætter, at personen med en hjerneskade bliver udredt, og at rehabiliteringstilbuddene og mål bliver aftalt i samarbejde med den pågældende.

Retningslinjen er målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter samt øvrige fagpersoner, der arbejder med rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, herunder planlæggere og beslutningstagere.

Retningslinjen er vurderet forældet i 2023

Litteratursøgningerne er forældede, og der kan derfor være kommet ny evidens på området, som kan have indflydelse på anbefalingerne. Anbefalingerne er derfor ikke længere gældende.

Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger som ikke gældende, når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel, eller der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år.

Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres af Sundhedsstyrelsen som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for, at beslutningen er passende og den korrekte sundhedsfaglig ydelse.

Det kan ikke udelukkes, at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer er et udtryk for den bedste kliniske praksis i dag, men det er op til den enkelte kliniker eller aftager af anbefalingerne fx et faglige selskab at foretage denne faglige vurdering. Ligeledes er det op til den enkelte driftsherre af sundhedsvæsenet at vurdere om, anbefalingen fortsat bør følges i deres organisation. Det er vigtigt, at den faglige rådgivning Sundhedsstyrelsen anbefaler fagpersoner, borgere, regioner og kommuner mv. at følge er retvisende, og det kan Sundhedsstyrelsen ikke stå inde for, når retningslinjerne og anbefalingerne er af ældre dato.