xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Monitorering af forløbstider på kræftområdet, 2. kvartal 2021 (inkl. 1. kvartal 2021)

Denne kvartalsrapport viser tal for overvågning af kræftpakkeforløbene i 1. og 2. kvartal. Sundhedsstyrelsen kommenterer på data for forløbstiderne i 2. kvartal 2021 men forholder sig også til forløbstiderne i 1. kvartal 2021.

ANALYSER 01 SEP 2021

I forbindelse med årsrapporten 2020 for forløbstider på kræftområdet blev der fundet i fejl i monitoreringsdata. Denne er nu blevet rettet, men fejlen forsinkede monitoreringsdata for 1. kvartal 2021, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har udarbejdet en særskilt rapport for monitorering af forløbstider i 1. kvartal 2021. Data for 1. kvartal 2021 indgår i nærværende rapport men kommenteres ikke på.

I kræftpakkeforløbene har Sundhedsstyrelsen anbefalet faglige rettesnore for, hvor lang tid der bør gå fra, at en patient starter i udredning til behandling starter (standardforløbstider). Rapporten viser, at på landsplan blev størstedelen af kræftpatienterne udredt og behandlet inden for det anbefalede tidsrum i både 1. og 2. kvartal 2021.

Tallene for forløbstider på kræftområdet er opgjort af Sundhedsdatastyrelsen. Det skal bemærkes, at tallene for 1. kvartal 2021 er opgjort senere end vanligt, hvorfor sammenligning mellem 1. og 2. kvartal 2021 skal fortages med forbehold.

Resultater for 2. kvartal 2021

  • 37.849 patienter blev undersøgt i pakkeforløb for mistanken om en kræftsygdom i 2. kvartal 2021.
  • Hos 9.271 af disse patienter viste udredningsforløbet, at de havde kræft, eller at der fortsat var mistanke om kræft.
  • 78 % af alle kræftpatienter, der gennemførte et pakkeforløb for kræft i 2. kvartal 2021, kom i behandling inden for Sundhedsstyrelsen faglige anbefalinger. Andelen var tre procentpoint højere i 1. kvartal 2021.

 

Se alle Monitoreringer af forløbstider på kræftområdet

Se mere hos Sundhedsdatastyrelsen