xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Befolknings­undersøgelse: Danskernes adfærd i forbindelse med sygdom 2022

Undersøgelsen kortlægger danskernes vaner i forhold til at blive hjemme ved sygdom.

07 NOV 2022

Befolkningsundersøgelse: Danskernes adfærd i forbindelse med sygdom 2022

Hovedkonklusioner

  • 50 % oplever, at der er klare retningslinjer på deres arbejdsplads/studie for, hvordan de skal forholde sig, hvis de er syge - Det er 11 % færre end i 2021
  • 50 % oplever, at deres kollegaer er gode til at blive hjemme ved sygdom, dog har 18 % følt sig utrygge pga. en syg kollega
  • De unge og de erhvervsfaglige lader sig i betydelig højere grad påvirke af forhold som løn, frygt for fyring og deres leders opfattelse af dem, når de skal beslutte om de skal lægge sig syge eller ej
  • Kun 12 % af alle danskere er inden for det seneste år taget til et socialt arrangement med symptomer på sygdom – det gælder dog for hele 32 % blandt de unge
  • Halvdelen af danskerne vil blive hjemme fra både store og små arrangementer, hvis de oplever almene sygdomssymptomer eller hoste på dagen
  • Godt halvdelen af danskerne er i løbet af det seneste år taget på arbejde eller studie med ondt i halsen

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på en nationalt repræsentativ måling blandt 1528 danskere foretaget i Norstat online panel i aldersgruppen 16+ i perioden 23. august til 2. september.