'Hvordan har du det?' er den største undersøgelse om trivsel og sundhed i Danmark.

Mere end 300.000 borgere modtager i februar 2025 spørgeskemaet "Hvordan har du det?"

Spørgeskemaet kommer via digital post eller fysisk brev og udsendes af regionerne og Statens Institut for Folkesundhed.

På baggrund af svarene udarbejdes Den Nationale Sundhedsprofil, der udkommer marts 2026.

Undersøgelsen skal skabe et samlet billede af danskernes sundhedstilstand og trivsel.

Den nationale sundhedsprofil 2021

Flere end 180.000 danskere svarede i 2021 på godt 100 spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel.

Svarene giver et enestående øjebliksbillede af befolkningens sundhed, som danskerne selv vurderer det, og resultaterne er samlet i Den Nationale Sundhedsprofil.

Undersøgelsen tegner et billede, der på visse punkter ligner tidligere års udvikling, men da tallene er samlet under covid-19, kan det have forstærket de tendenser, der allerede var i gang.

Der er både positive og mere bekymrende udviklinger. Vi lever længere, men antallet af gode leveår med godt mentalt helbred er faldet. Der er færre, der ryger særligt blandt unge. Samtidig fortsætter den gode udvikling, hvor færre drikker mere end fem eller fere genstande ved samme lejlighed, det samme gælder unges forbrug af alkohol. Der er dog fortsat bekymrende resultater.

Tobak

Rygning er den væsentligste enkeltstående faktor for tidlig død og for ulighed i dødelighed.

Samlet set ryger 18,4 % af den voksne befolkning, hvilket svarer til ca. 880.000 personer - og 13,9 % ryger dagligt.

Andelen, der ryger dagligt, er faldet blandt både mænd og kvinder, hvilket kan ses i alle aldersgrupper.

Generelt er der fere mænd end kvinder, der ryger, undtagen blandt de 16–24-årige, hvor der ikke er forskel på rygningen fordelt på køn. 

• 2010: 20,9 %
• 2013: 17,0 %
• 2017: 16,9 %
• 2021: 13,9 %

Alkohol

Der er i Danmark et højere alkoholforbrug, den højeste drikkefrekvens og den største andel, der drikker fem eller fere genstande ved samme lejlighed  sammenlignet med de andre nordiske lande.

Andelen, der drikker fem eller fere genstande ved samme lejlighed (rusdrikning), er markant større blandt mænd end blandt kvinder, og ligeså er andelen, der drikker mere end 10 genstande om ugen.

Mental sundhed

En høj grad af mental sundhed er generelt set en beskyttende faktor for helbredet. Mental sundhed er nemlig vigtigt for livskvalitet, gode leveår samt for udvikling af psykisk og fysisk sygdom.

Andelen, der har en lav score på den mentale helbredsskala, er steget i alle aldersgrupper og udviklingen, der har været i de sidste mange år. En lav score på den mentale helbredsskala er desuden socialt skævt fordelt.

Svær overvægt

Svær overvægt er et alvorligt folkesundhedsproblem.

Andelen med svær overvægt er steget jævnt fra 13,6 % i 2010 til 18,5 % i 2021.

Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet har stor betydning for folkesundheden i Danmark.

Fysisk inaktivitet anses for at være en betydelig risikofaktor for en lang række sygdomme og tilstande, herunder hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, fere former for kræft og for tidlig død. Samtidig fremmer fysisk aktivitet vores mentale sundhed og følelsen af velvære.

Andelen, der lever op til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet på 150 minutter om ugen, er i 2021 på 42 %.

Social ulighed

Befolkningens helbred er generelt blevet bedre, men resultaterne viser store forskelle mellem uddannelses-, erhvervs- og indkomstgrupper.

Social ulighed i sundhed er en af de helt store udfordringer i befolkningens sundhed, ligesom det har stor betydning for efterspørgslen af ydelser i sundhedsvæsenet.