xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English
Menu

Fald i behandling af alkoholafhængighed

Månedsbladet opdateres ikke efter udgivelsen. Indholdet afspejler den aktuelle evidens på udgivelsestidspunktet.

 

Af Thor Grønlykke og Gro Askgaard

De seneste år er der blevet solgt markant mindre medicin til alkoholafhængighed end tidligere (figur 1, tabel 1). Det skyldes blandt andet, at 19% færre er kommet i behandling de seneste fem år (figur 1). Især er andelen af nye brugere faldet, idet 26% færre blev behandlet med medicin for første gang i perioden 2008-2013 (figur 2). Faldet kan ikke forklares alene ud fra forbruget af alkohol, idet hver person i 2013 drak svarende til 7,8 l ren alkohol, et mindre fald på 6% fra 8,3 l i 2008.

Herudover ses en aldersforskydning for både helt nye brugere af medicin til alkoholafhængighed og brugere, der er kommet i behandling igen. I 2013 var det 17% af de behandlede, der var 20-39 år, hvilket er et fald fra 21% i 2008 og 26% i 2003. Den behandlede gruppe bliver altså ældre, hvilket kan skyldes, at generationen med det højeste alkoholforbrug er blevet ældre.

Faldet i antallet af behandlede de seneste år ligger ud over, hvad der kan forklares ud fra forbrug eller genera-tionseffekt. Faldet er for alvor sket, efter at ansvaret for alkoholbehandlingen er overgået fra kommuner til regioner. Kun 14% af forbruget udleveres i behandlingsinstitutioner (9% i 2004), hvilket tyder på, at det er et mindre forbrug i almen praksis, der er baggrunden for faldet.

Der antages at være ca. 140.000 alkoholafhængige i Danmark, men mange flere med et skadeligt alkoholforbrug, og kun ca. 21.000 personer kommer i behandling årligt. Selvom en mindre del muligvis behandles uden brug af lægemidler, tyder tallene på en underbehandling, der er tiltagende. Det giver grund til at overveje den nuværende indsats, selvom en del af faldet nok kan tilskrives mindre alkoholindtag og dermed færre alkoholafhængige.

Det er stort set udelukkende disulfiram (Antabus), der anvendes, og det er det eneste lægemiddel med generelt tilskud. Der skal ansøges om enkelttilskud til acamprosat, hvilket altid bevilliges, når der skrives, at det gives sammen med samtaleterapi.

 

 

Ny figur 2: 

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje: Behandling af alkoholafhængighed. 2015.
  2. Hvidtfeldt UA, Blædel Gottlieb Hansen A, Grønbæk M TJ. Alkoholforbrug i Danmark: Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. København; 2008.
  3. Rehm J. The Risks Associated With Alcohol Use and Alcoholism. Alcohol Res Heal. 2011;34(2):135–43.
  4. Westman J, Wahlbeck K, Laursen TM, Gissler M, Nordentoft M, Hällgren J, et al. Mortality and life expectancy of people with alcohol use disorder in Denmark, Finland and Sweden. Acta Psychiatr Scand [Internet]. 2014 Sep 20 [cited 2014 Oct 13];1–10. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25243359
  5. Sundhedsstyrelsen. Alkoholbehandling - en medicinsk teknologivurdering. 2006.
  6. UKATT Research Team. Effectiveness of treatment for alcohol problems: findings of the. BMJ. 2005;331(7516):541.
  7. National Institute for Health and Clinical Excellence. Alcohol dependence and harmful alcohol use: full guideline. 2011.
  8. Dansk Selskab for Almen Medicin. Spørg til alkoholvaner. 2010.
  9. Gonzalez LP, Veatch LM, Ticku MK, Becker HC. Alcohol Withdrawal Kindling: Mechanisms and Implications for Treatment. Alcohol Clin Exp Res [Internet]. 2001 May;25(s1):197S – 201S. Available from: http://doi.wiley.com/10.1111/j.1530-0277.2001.tb02396.x
  10. Søgaard Nielsen A, Benjaminsen SE, Nielsen B, Petersen P, Rask PH GA. Forskelle mellem kvindelige og mandlige alkoholmisbrugere i deres behandlingsbehov. Ugeskr læger. 1999;8(161):1111–6.
  11. Flensborg-Madsen T, Mortensen EL, Knop J, Becker U, Sher L, Grønbaek M. Comorbidity and temporal ordering of alcohol use disorders and other psychiatric disorders: results from a Danish register-based study. Compr Psychiatry. Elsevier Inc.; 2009;50(4):307–14.
  12. Dawson D a, Grant BF, Stinson FS, Chou PS, Huang B, Ruan WJ. Recovery from DSM-IV alcohol dependence: United States, 2001-2002. Addiction. 2005 Mar;100(3):281–92.
  13. Mcqueen J, Te H, Allan L, Mains D, Hardy V. Brief interventions for heavy alcohol users admitted to general hospital wards ( Review ). Cochrane Database Syst Rev. 2011;Aug 10(8).
  14. Ryder S, Aithal G, Holmes M, Burrows M, Wright N. Effectiveness of a nurse-led alcohol liaison service in a secondary care medical unit. Clin Med (Northfield Il) [Internet]. 2010 Oct 1;10(5):435–40. Available from: http://www.clinmed.rcpjournal.org/cgi/doi/10.7861/clinmedicine.10-5-435
  15. Kiritzé-Topor P, Huas D, Rosenzweig C, Comte S, Paille F, Lehert P. A pragmatic trial of acamprosate in the treatment of alcohol dependence in primary care. Alcohol Alcohol. 2004;39(6):520–7.
  16. Rösner S, Leucht S, Lehert P, Vecchi S, Soyka M. Acamprosate for alcohol dependence ( Review ). Cochrane Libr. 2011;(9).
  17. McGeehan AJ, Olive MF. The anti-relapse compound acamprosate inhibits the development of a conditioned place preference to ethanol and cocaine but not morphine. Br J Pharmacol [Internet]. 2003 Jan [cited 2014 Dec 26];138(1):9–12. Available from: http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=1573657&tool=pmcentrez&rendertype=abstract
  18. Disulfiram: http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/ApplySimpleSearch/Collection-10.
  19. Rösner S, Leucht S, Vecchi S, Srisurapanont M, Soyka M. Opioid antagonists for alcohol dependence ( Review ). Cochrane Libr. 2010;(12).
  20. Monterosso JR, Flannery BA, Pettinati HM, Oslin DW, Rukstalis M, O’Brien CP VJ. Predicting treatment response to naltrexone: the influence of craving and family history. J Am J Addict. 2001;10(3):258–68.
  21. Nalmefen: http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/002583/WC500140255.pdf.        
Opdateret 16 FEB 2015