IRF fejrede 20-års jubilæum
Artikel fra Rationel Farmakoterapi 7, 2019
Månedsbladet opdateres ikke efter udgivelsen. Indholdet afspejler den aktuelle evidens på udgivelsestidspunktet.
Ved en reception 1. oktober 2019 fejrede IRF 20-års jubilæum. Omkring 110 gæster deltog i et vellykket arrangement.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, bød velkommen og skitserede nuværende og historiske rammer om IRF. IRFs første institutchef, Jens Peter Kampmann, fortalte, hvilke udfordringer IRF skulle bidrage til at løse ved grundlæggelsen. Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, beskrev visioner for kvalitetsudviklingen i almen praksis med fokus på lægemiddelbehandling. Nuværende leder af IRF, Marlene Øhrberg Krag, fortalte, hvilke udfordringer man møder i forbindelse med udbredelse af rationel farmakoterapi.
Efterfølgende var der paneldebat med 10 af IRFs interessenter fra sundhedsvæsenet. Der var bl.a. diskussion af IRFs nuværende og eventuelt kommende kerneområder, målgrupper og kommunikationsplatforme. Fra mange sider blev der udtrykt ønske om et endnu højere samarbejde på tværs af interessenter.
For IRF var det værdifuldt at modtage de mange forskellige synspunkter. IRF tager input, forslag og kommentarer med sig i det fremtidige arbejde.
IRF vil gerne rette en stor tak til alle, der var med til at markere vores jubilæum.