Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
Relevant for almen praksis
Formål
Vejledningen beskriver de overordnede rammer for behandling med antipsykotiske lægemidler med henblik på at fremme kvaliteten i behandlingen.
Generelt
Som udgangspunkt skal længerevarende behandling med antipsykotiske lægemidler startes af speciallæger i psykiatri. Efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen kan den alment praktiserende læge overtage vedligeholdelsesbehandlingen. Der skal lægges en behandlingsplan.
Vejledningen skal sikre, at læger undgår samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og benzodiazepiner ud over den akutte fase (1-2 uger), da behandlingen medfører øget risiko for død.
Samtidig behandling med centralstimulerende lægemidler og antipsykotiske lægemidler skal undgås til behandling af patienter, der på trods af behandling med antipsykotiske lægemidler fortsat har produktive psykotiske symptomer.
Specifikt
Behandling af patienter med kendt skizofreni eller psykoser omtales inklusive overvejelser om valg af præparat og dosis. Der beskrives også overvejelser vedrørende valg af medicinsk behandling i forbindelse med tvang.
Behandling af patienter med debuterende skizofreni eller psykoser omtales inklusive overvejelser om start af medicinsk behandling. Der er ikke evidens for, at samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler medfører bedre effekt.
Demente patienter skal som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotiske lægemidler pga. markant øget risiko for alvorlige bivirkninger. Men vælger den alment praktiserende læge at gøre det, skal denne jævnligt revurdere, om der er grundlag for at fortsætte behandlingen. Dette gælder også, selvom behandlingen er startet på hospital eller hos en speciallæge i psykiatri.
Der vejledes vedrørende gravide og ammende. Overordnet skal der udvises tilbageholdenhed med behandling med antipsykotiske lægemidler til denne patientgruppe, da risiko for teratogen effekt ikke kan udelukkes.
Endelig beskrives, at lægen skal monitorere for bivirkninger ved behandlingsstart og efter to, fire, otte og tolv uger og ved længerevarende behandling mindst en gang årligt. Lægen skal sikre optagelse/måling og journalisering af anamnese, vægt, højde, BMI, taljeomfang, blodtryk, HbA1c, lipider og EKG. Efter hver monitorering skal der tages stilling til den fortsatte medikamentelle behandling.
Læs hele vejledningen: