Mobiltelefoni og trådløs teknologi
Den mest almindelige brug af radio- og mikrobølger til trådløs dataoverførsel er mobiltelefoner og trådløse netværk. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at man ikke skal være bekymret for sit helbred, når man bruger trådløs teknologi.
Meget international forskning har gennem årene undersøgt, om man kan finde en eventuel virkning af blandt andet radio- og mikrobølger på dyr og mennesker. Endnu er der ikke fremlagt forskning, som entydigt kan pege på en skadelig påvirkning af helbredet.
WHO har dog vurderet radio- og mikrobølger som muligvis kræftfremkaldende. Sundhedsstyrelsen følger WHOs udmeldinger og anbefalinger. Ud fra en forsigtighedstilgang, som også anvendes på området i blandt andet Finland, Norge og Sverige, har Sundhedsstyrelsen derfor udarbejdet anbefalinger for brug af mobiltelefoner.
Sundhedsstyrelsen følger forskningen på området i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande og vil løbende revurdere sine anbefalinger, hvis der er behov for det.
Læs om elektromagnetisk hypersensitivitet (el-allergi)
Sundhedsstyrelsens rolle
Den teknologiske udvikling har i løbet af ganske få år ført til en meget voldsom vækst i vores brug af mobiltelefoner og andre former for trådløs teknologi.
Sundhedsstyrelsen skal, i henhold til Sundhedsloven, følge forskningen på området, og informere borgerne, hvis særlige sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt.
Sundhedsstyrelsen regulerer ikke udbredelsen af trådløse teknologier.
Hvad viser forskningen om trådløse teknologier?
Nogle videnskabelige undersøgelser har vist, at radio- og mikrobølger kan forårsage biologiske effekter på celleniveau, uden at cellerne opvarmes – altså også ved intensiteter, der ligger langt under de nuværende grænseværdier. Der findes dog ikke biologiske modeller, der kan forklare hvorvidt og hvordan disse effekter på celleniveau kan påvirke organismen som helhed.
Skønt mange velunderbyggede studier er foretaget, er der fortsat ikke videnskabelig enighed om, hvordan de påviste effekter kan medføre skader i organismen. Internationalt vurderes det derfor, at der fortsat er behov for kvalitetsstudier med klare og reproducerbare resultater, før der kan dannes grundlag for eventuelt at ændre de internationale anbefalinger og grænseværdier.