xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Bestråling af persondosimetre

Et persondosimeter bestråles i forhold til en given dosisstørrelse med en kendt dosis. Dette kan bruges til egenkontrol af egne udlæsningssystemer.

Ydelse og pris

Vi tilbyder akkrediterede bestrålinger af dosimetre til brug for egenkontrol af laboratorier, der gennemfører individuel dosisovervågning baseret på anvendelse af persondosimetre, eller som udlæser dosimetre til undervisningsbrug. Ydelsen koster 500 kr. eksklusiv moms per bestråling.

Aftale om bestråling og indsendelse af dosimetre

Ved akkrediterede ydelser skal en blanket udfyldes og indsendes på forhånd. 

 Blanket til aftale om bestråling


Blanketten printes, udfyldes, underskrives og sendes via e-mail til: sdl@sis.dk.

Når laboratoriet har bekræftet opgaven, sendes dosimetrene til:

Sundhedsstyrelsen
Strålebeskyttelse
Att.: SDL
Knapholm 7
DK 2730 Herlev

Metode

Ved en bestråling af et dosimeter laves en individuel opmåling af dosishastigheden af kerma til luft i dosimetrets referencepunkt. Alt efter dosimetertype og målestørrelse skal dosimetret evt. placeres på et veldefineret fantom. Den opgivne dosis, som kunden sammenholder sin udlæsning imod, findes ud fra bestrålingstiden og tabelopslag af omregningsfaktorer, som er funktioner af strålekvalitet, bestrålingsvinkel, fantom og ønsket dosisstørrelse.

Dosimetre kan bestråles i 

  • Miljødosisækvivalent
  • Persondosisækvivalent
  • Retningsbestemt dosisækvivalent

Alle i Cæsium-137, Kobolt-60 samt Americium-241 og evt. tilhørende fantom. 
Metoden bygger på standarden ISO/IEC 4037-3:2019.

Strålekvaliteter af gamma-nuklider

Kilde E [keV]
137Cs 662
60Co 1173 og 1333
241Am 59,5

Akkreditering

Ydelsen er akkrediteret af DANAK i forhold til standarden ISO/IEC 17025:2017. Laboratoriet deltager i sammenligningsprøver for at sikre pålidelighed af dets akkrediterede ydelser.

Sporbarhed 

Laboratoriet er ift. diverse dosisstørrelser sporbart til Die Physikalisch-Technische Bundesanstalt (PTB) og National Physics Laboratory (NPL). Øvrigt måleudstyr er sporbart til akkrediterede laboratorier i Danmark.

Kompetencer

Vi er en del af det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) netværk af standarddosimetrilaboratorier (SSDL). Laboratoriets medarbejdere vedligeholder deres kompetencer ved at deltage i nordisk samarbejde inden for dosimetri samt ved deltagelse i internationale møder, kurser og seminarer afholdt af bl.a. IAEA.

Størrelser og enheder, der optræder inden for standarddosimetrien

Absorberet­ dosis til vand Dw angives i enheden gray [Gy]

Kerma (kinetic energy released in matter) angives i enheden gray [Gy]

Miljødosisækvivalent H­­∗­­­­(10) angives i enheden sievert [Sv]

Persondosisækvivalent Hp(d), i vævsdybden d, i mm: Hp(10), Hp(3) og Hp(0,07) angives i enheden sievert [Sv]

Retningsbestemt dosisækvivalent, H'(d), i dybden d, i mm: H'(3), og H'(0,07) angives i enheden sievert [Sv]

Opdateret 26 JUN 2023