Rygning og folkesundhed
Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, som har størst betydning for folkesundheden i Danmark.
Opgørelser viser, at der hvert år dør ca. 15.900 borgere som følge af rygning. Det svarer til, at næsten hvert tredje dødsfald skyldes rygning.
Det er estimeret, at op imod halvdelen af de personer, der ryger regelmæssigt, vil dø af en rygerelateret sygdom. Personer, der ryger 15 cigaretter eller flere om dagen, lever i gennemsnit 8-10 år kortere end personer, som aldrig har røget. Rygning er derfor også en af de væsentligste årsager til den relativt dårlige udvikling i danskernes gennemsnitlige levetid, sammenlignet med andre lande.
Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, herunder særligt lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekarsygdom. Uanset hvor lidt man ryger, er rygning relateret til en øget risiko for sygdom.
Statens Institut for Folkesundhed har i rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” estimeret, at rygning medfører cirka 13 mia. kr. årligt i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin blandt personer der ryger og tidligere har røget i forhold til personer, der aldrig har røget.
De ekstra omkostninger omfatter eksempelvis udgifter til somatiske og psykiatriske indlæggelser, ambulante og akutte hospitalskontakter, kontakter til alment praktiserende læge, receptpligtig medicin samt kommunal hjemmehjælp.